fingertang

Fingertang er en flerårig marin brunalge i bladtangordenen. Den har en trind stilk med en bladplade, som typisk er opsplittet i smalle flige.

I danske farvande er fingertang en almindelig bladalge, men ligesom sukkertang kræver den en vis saltholdighed. I det nordlige Kattegat, hvor overfladevandet har en relativ høj saltholdighed, vokser fingertang allerede fra lige under overfladen. Længere inde mod Østersøen bliver overfladevandet mere og mere brakt, mens det dybere vand stadig er salt. Det betyder, at fingertang forekommer i større og større dybde i takt med overfladevandets faldende saltholdighed. Det er sandsynligt, at fingertangs inderste voksesteder mod Østersøen er i Øresund. Der er dog ældre indsamlinger fra 1894 på stenrev ud for Møn, men de er ikke bekræftet med nye dykkerindsamlinger. De gamle indsamlinger blev foretaget med redskaber (skraber), og der kan derfor være tale om løstdrivende alger, som er samlet op af skraberen.

Hos fingertang i danske farvande er bladpladen ofte splittet op i smalle flige, men på beskyttede steder kan den være hel eller endda skålformet. Stilken er glat, cylindrisk og lidt affladet i den øverste del. I modsætning til stilken hos palmetang knækker den ikke, når den bøjes sammen. Algen er fasthæftet til underlaget med spredte korte grene (hapter). Bladet fornyes i vintermånederne, og der vokser et nyt blad frem mellem stilken og det gamle blad. Der er en jævn overgang mellem det gamle og det nye blad.

Livshistorien omfatter mikroskopiske hanlige og hunlige haploide alger, der har ægbefrugtning. Bladene er diploide og får små mørke pletter med enrummede sporangier på begge sider. I sporangierne dannes haploide sværmere (zoosporer). Sværmerne spirer til mikroskopiske hanlige og hunlige alger.