cheerleading - Læs om cheerleadings historie

Især siden årtusindeskiftet har cheerleading som konkurrencesport spredt sig til hele verden og dyrkes nu af estimeret 10 mio. udøvere. På billedet ses det danske coed-landshold til VM i Cheerleading i 2022 i Orlando, Florida.

Team Danmark coed

Af Torben Kappel.

Licens: Begrænset anvendelse

Cheerleading er en sport, der involverer springgymnastik, akrobatik, kast, løft og pyramider. Udøverne kaldes cheerleaders. Hold konkurrerer mod hinanden gennem nøje koreograferede optrædener, såkaldte rutiner, af ca. 2,5 minuts varighed. Cheerleading opstod på amerikanske universiteter i midten af 1800-tallet og bredte sig især fra slutningen af 1900-tallet til resten af verden. I 2021 blev cheerleading anerkendt som en olympisk sport af Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Faktaboks

Etymologi: Cheerleading kommer fra amerikansk-engelsk cheer ’at juble, opmuntre’ og leading ’ledende, ’førende’
Også kendt som: Cheer

Cheerleadings historie

Cheerleading har rødder i den kultur, der opstod på Ivy League-universiteter, bl.a. Princeton og Rutgers, fra anden halvdel af 1800-tallet, hvor amerikansk fodbold voksede frem. I takt med at universiteterne og sportsanlæggene blev større, opstod der et behov for at organisere holdenes tilhængere og samles om fælles hepperåb.

Verdens første cheerleader

Verdens første egentlige cheerleader var formentlig Johnny Campbell, der studerede medicin ved University of Minnesota. I 1898 tog han initiativ til at lede studenternes råb, der lød: ”Rah, Rah, Rah! Ski-u-mah, Hoo-Rah! Hoo-Rah! Varsity! Varsity! Varsity, Minn-e-So-Tah!” Efterhånden kom flere af disse såkaldte Yell Leaders (råbe-ledere) til og med dem mange af de elementer og rekvisitter, der stadig kendetegner cheerleading, bl.a. megafoner, pomponer, spring, løft og koordinerede bevægelser.

Kun for mænd

I en lang årrække var cheerleading en aktivitet, der udelukkende blev dyrket af mænd. Først under 2. Verdenskrig fik kvinder for alvor adgang. Her ses cheerleadere fra University of Wisconsin-Madison i 1948.

Cheerleaders, 1948

Af Ukendt/University of Wisconsin-Madison.

Licens:

CC BY 2.0 — I en lang årrække var cheerleading en aktivitet, der udelukkende blev dyrket af mænd. Først under 2. Verdenskrig fik kvinder for alvor adgang. Her ses cheerleadere fra University of Wisconsin-Madison i 1948.

Cheerleaders, 1948

Af Ukendt/University of Wisconsin-Madison.

Licens:

Cheerleading var i en lang årrække udelukkende en aktivitet for mænd. I 1923 blev kvinder lukket ind som udøvere på enkelte universiteter, men først med udbruddet af 2. Verdenskrig, blev cheerleading for alvor tilgængelig for kvinder. I dag estimerer den Internationale Cheer Union (ICU), at 97 % af udøverne er kvinder, 3 % mænd. På de amerikanske universiteter er fordelingen imidlertid 50/50.

Cheerleading på universiteter og skoler

Siden 1960’erne har cheerleading været at finde på langt de fleste amerikanske skoler, gymnasier og universiteter. Holdene kan have flere funktioner, dels at konkurrere mod hinanden, dels at understøtte skolernes sportsaktiviteter. Cheerleading bliver desuden set som karakterdannede og som noget, der udvikler elevernes lederevner, gode humør og robusthed.

NFL Cheerleading

Cheerleading som konkurrencesport er en halsbrækkende affære med vilde stunts, pyramider og spring. Her er det Fire 'n' Smoke fra Rockets Cheerleaders, der er i gang med deres optræden ved Spring Cup i 2023.

Holdet Fire 'n' Smoke

Af Henrik Flensborg.

Licens: CC BY SA 4.0

Mange amerikanske sportshold inden for bl.a. amerikansk fodbold, basketball og baseball har deres egne cheerleaderhold. Bedst kendt er Dallas Cowboys Cheerleaders (stiftet 1972-1973). Holdene optræder i forbindelse med kampe og har primært karakter af dans og underholdning. De har ikke noget med sporten cheerleading at gøre, som beskrives i det følgende.

Konkurrencesporten All Star Cheerleading

Pioners fra Rockets Cheerleaders indtager den *bodyposition*, der hedder arabesque til Spring Cup i 2023.

Rockets Pioner

Af Henrik Flensborg.

Licens: CC BY SA 4.0

All-Star Cheerleading, der voksede frem fra slutningen af 1980’erne, adskiller sig fra den cheerleading, der er knyttet til hhv. uddannelsesinstitutioner og sportshold, ved at eksistere i sin egen ret. Sporten dyrkes i klubber, og hovedformålet er at konkurrere.

All-Star Cheerleading er yderst atletisk med vægt på højintensive og halsbrækkende rutiner (optrædener), der kræver stor smidighed og styrke.

Rutinens elementer

CC Inspire fra Copenhagen Cheerleaders udfører en såkaldt *herkie*, hvor det ene ben strækkes forud og det andet bagud. Foto fra DM i 2023.

CC Inspire

Af Jeanette Birkholm/Cheer by Birkholm.

Licens: CC BY SA 4.0

En rutine består af flere faste elementer og begynder altid med holdets råb (cheer), der maks. må vare 30 sekunder. Råbet er unikt for det enkelte hold, der på denne måde præsenterer sig for publikum og forsøger at få dets opbakning. Under råbet inddrages ofte skilte, megafoner og pomponer. Bagefter går den egentlige rutine i gang til musik. Rutinen må maks. vare 2 minutter og 15 sekunder. Hvert hold har sin egen musik. I rutinen indgår:

Springgymnastik (tumbling), der kan består af fx flikflak, vejrmøller, forlæns salto (fronttuck), baglæns salto (backtuck), baglæns salto med strakte ben (lay-out), baglæns salto med strakte ben og skrue (full), araberspring, walkovers m.v.
Hop (jumps), hvor udøverne fx hopper op og spreder benene i et V og rører tæerne (toe touch) eller har det ene ben strakt forud og det andet bagud (herkie).
Løft (stunts), hvor en gruppe bestående af 1-3 personer, løfter eller kaster en udøver (en såkaldt flyer) op i luften. Der findes mange forskellige slags løft og sværhedsgrader. Helt grundlæggende er basket toss, hvor flyeren kastes op i luften og fx roterer om sin egen akse eller laver en salto.
Pyramider, der dannes ved at forskellige stuntgrupper kædes sammen, fx ved at flyerne holder hinanden i hænderne. Pyramider kan være flere lag i højden.

I modsætning til den gængse opfattelse indgår egentlig dans som regel ikke i en cheerleaderrutine. Til gengæld er der særlige koordinerede bevægelser (motions) og overgange (transitions) mellem rutinens enkelte dele.

De forskellige roller på et hold

Cheerleading er en udpræget holdsport, hvor ingen er vigtigere end andre, og alle er afhængige af hinanden. Et hold består typisk af mellem 6-30 personer. Holdet kan bestå af udelukkende piger og kvinder (all girl) eller af både mænd og kvinder (coed). Der konkurreres på forskellige alderstrin og niveauer, hvor det højeste niveau er 6. Uanset niveau har alle udøvere en af følgende roller: flyer, base eller backspot.

Flyer

En flyer er den person, oftest en pige, der er i toppen af en stuntgruppe. Flyeren løftes eller kastes op i luften, hvor hun udfører forskellige akrobatiske bevægelser eller indtager forskellige positioner (bodypositions).

Base og backspot

To baser og en backspot fra holdet Scorpions Strike fra Randers Cheerleaders holder en flyer. Foto fra Spring Cup, 2023.

Baser og backspot

Af Jakob Albrecht.

Licens: CC BY SA 4.0

Basen er den person i en stuntgruppe, der løfter, kaster og griber flyeren igen, mens en backspot hjælper baserne med at løfte og støtte flyeren. En stuntgruppe består som regel af en flyer, to baser (en til at holde hver fod) og en backspot, der holder rundt om flyerens ankler.

Cheerleading i Danmark

Cheerleading kom til Danmark i 1990’erne. I dag (2023) dyrkes sporten i ca. 25 klubber fordelt over hele landet. Det afholdes tre landsdækkende konkurrencer om året: Jule Cup i november, Spring Cup i marts og Danmarksmesterskaberne (DM) i maj. Afholdelsen af konkurrencer går på skift mellem klubberne. Til DM deltager ca. 100 hold og omkring 1.200 udøvere. Klubberne er organiserede i DAFF, Dansk Amerikansk Fodbold Forbund.

EM og VM i cheerleading

Både EM og VM i cheerleading afholdes hver år. Hvor EM går på skift mellem lande, så afholdes VM altid i Orlando i Florida, USA. Danmark har siden 2011 stillet med et all girl-landshold og flere år også med et coed-landshold. Bedste placering for all girl-landsholdet var en 4. plads i 2013 og 2015 og for coed-landsholdet en 6. plads i 2023. VM afholdes af The International Cheer Union, der består af 119 medlemsnationer med over 10 millioner medlemmer (2023).

Pointgivning

Det danske all-girl landshold præsenterer sin kunnen, mens coed landsholdet kigger på til Spring Cup i 2023.

Det danske all-girl landshold i cheerleading

Af Torben Kappel.

Licens: Begrænset anvendelse

Til konkurrencer bedømmes de enkelte holds optrædener af et dommerpanel. I Europa dømmes der ud fra European Cheerleading Unions pointsystem. Der kan maks. gives 100 point, og der gives point inden for følgende kategorier: råb (10 point), partner stunt (25 point), pyramider (25 point), basket tosses (10 point), springgymnastik (10 point), flow og overgangen mellem rutinens enkelte dele (10 point) samt den samlede præsentation og publikumsappeal (10 point).

Hit zero

Hvis holdets rutine er fejlfri og sikkert udført, kan dommerne tildele holdet en hit zero-udmærkelse. Det er ikke noget, der i sig selv giver point, men en anerkendelse af, at holdet har gennemført en ren rutine uden overtrædelse af sikkerhedsreglementerne.

En farlig sport

Når hit zero-udmærkelsen findes, er det også et udtryk for, at cheerleading er en sport med mange skader. De tempofyldte optrædener og dristige stunts er ikke uden risiko. De mest udbredte skader er hjernerystelse, forvredne ankler og knæskader samt brækkede arme og næser. Der er i de senere år gjort en stor indsats for at dæmme op for skaderne ved afholdelse af sikkerhedskurser for trænere.

Cheerleading i populærkulturen

Cheerleading er en integreret del af amerikansk populærkultur. Her en plakat for filmen *Bring it On - In it to Win it* fra 2007.

Plakat for filmen "Bring it on - in it to win it"

Af Universal/Allstar/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Den friske, sporty, søde og nogle gange sexede eller ondskabsfulde cheerleader har længe spillet en rolle i populærkulturen, bl.a. i film som Buffy the Vampire Slayer (1992), American Beauty (1999) og Glee (2009-2015). Bedst kendt er filmen Bring It On fra 2000 med Kirsten Dunst i hovedrollen, der fik seks efterfølgere, senest Bring It On: Cheer or Die (2022), samt en musical-version.

Interessen for cheerleadning som en fysisk og psykisk krævende konkurrencesport har udmøntet sig i dokumentarserien Cheer (2020, 2022) på Netflix, hvor man følger et cheerleadinghold fra Navarro College i Texas, USA, frem mod en stor konkurrence. Samme greb blev benyttet af DR i dokumentarserien Cheerleaderne fra Rødovre (2021), hvor et hold fra Rockets Cheerleaders blev fulgt.

Kendte cheerleadere

Cheerleading er en integreret del af amerikansk kultur, og en lang række personligheder fra bl.a. politik og underholdningsverdenen har været cheerleaders. Af præsidenter kan nævnes Dwight D. Eisenhower, Franklin D. Roosevelt, Ronald Reagan og George W. Bush, mens kulturen er repræsenteret ved bl.a. Madonna, Sandra Bullock, Steve Martin og Reese Witherspoon.

Cheerleading som olympisk sport

Cheerleading har oplevet en voksende interesse og tilslutning siden årtusindeskiftet, hvor sporten har spredt sig over det meste af kloden. Den ultimative anerkendelse af cheerleading kom den 20. juni 2021, hvor sporten blev anerkendt som en olympisk sport af IOC.

Hvornår cheerleading vil blive en del af det officielle olympiske program, vides dog endnu ikke.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

De finske verdensmestre (all girl) i Cheerleading 2022
De amerikanske verdensmestre (coed) i 2023
Det danske all girl-landshold til VM i 2023
Det danske coed-landshold til VM i 2023
Dansk Amerikansk Fodbold Forbunds hjemmeside Cheerleading.dk
International Cheer Union

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.