Hjernerystelse, commotio cerebri, forbigående, lettere forstyrrelse af hjernens funktion, der opstår i tilslutning til et stød eller slag mod hovedet (kranietraume). Der kan optræde bevidstløshed og hukommelsestab for selve kranietraumet og begivenhederne lige derefter fulgt af hovedpine, kvalme, opkastning og svimmelhed. Symptomerne svinder som regel i løbet af få dage, hvis man holder sig i ro, indtil tilstanden bedres. Kun undtagelsesvis får patienter med hjernerystelse desuden en hjernehindeblødning med risiko for tiltagende bevidstløshed i timerne efter traumet; derfor bør sovende patienter vækkes, for at man kan kontrollere bevidsthedsniveauet, og berusede patienter bør observeres i mindst 12 timer. Hjernerystelsens symptomer skyldes formentlig forbigående stræklæsioner af nervecellernes korte udløbere (dendritter) og lange udløbere (axoner). Hjernerystelse og hjernekvæstelse er forskellige grader af begrebet diffus hjernelæsion; symptomerne danner en glidende overgang. Patienterne vurderes med forskellige former for kliniske skalaer for at kunne opfange komplikationer i tide, fx hjernehindeblødning. Lidt over 10% af patienter med hjernerystelse kan få mere langvarige følger (postkommotionelt syndrom). I Danmark indlægges hvert år ca. 12.000 personer pga. hjernerystelse (2004).