Basketball

.

Basketball, overvejende indendørs boldspil, der spilles af både kvinder og mænd, hvori to hold a fem spillere dyster om at score flest point ved at kaste bolden op i modstanderens kurv.

Faktaboks

Etymologi
Ordet basketball er engelsk og kommer af basket 'kurv' og ball 'bold'.

Spillet blev opfundet i 1891 i USA af den canadiske idrætslærer James Naismith (1861-1939), da han på sit amerikanske college blev bedt om at konstruere et spil til vintersæsonen. Oprindelig spilledes med ni spillere på hvert hold, og målene var ferskenkurve med bund. Ved scoring måtte en spiller bruge stige for at hente bolden. Den første kamp i december 1891 endte 1-0.

Spillets kultur

Basketball bærer præg af moderlandets, USA's, sportskultur. Rammen er fest, farver og et entusiastisk publikum. Spillet er — når det er bedst — hurtigt og afvekslende. Efter en basketballkamp opgøres for hver spiller statistikker for fejl, scoringsprocenter, tabte bolde m.m., og alle tekniske færdigheder samt taktiske træk analyseres grundigt. Spillet bærer præg af at være udviklet på og knyttet til uddannelsessteder som gymnasier og universiteter.

I USA er spillet organiseret inden for de forskellige dele af uddannelsessystemet og i en professionel liga, NBA (National Basketball Association). I resten af verden er der ikke en organisatorisk opdeling af professionelle og amatører.

Basketball spilles i forskellige stilarter: enten med meget stor vægt på den enkelte spillers solopræstationer, amerikansk professionel basketball, eller med vægt på et meget systematisk holdspil, østeuropæisk basketball.

Regler og taktik

Reglerne er blevet ændret løbende for at tage højde for spillets tekniske og taktiske udvikling, fx havde spillet i en periode i starten af 1900-t. andre regler for kvinder, men i dag spilles efter helt ens regler for kvinder og mænd. Der er dog forskelle i boldstørrelser, idet kvinder anvender en lidt mindre bold. For ungdom er der særligt tilpassede regler.

En kamp spilles over 4×10 minutters effektiv spilletid, hvilket vil sige, at kampuret standses, hver gang bolden er ude af spil. Der er 15 minutters pause efter halvdelen af spilletiden. Kampen kan ikke ende med et uafgjort resultat; i tilfælde af pointlighed ved udløbet af ordinær kamptid spilles fem minutters omkamp. En kamp dømmes af to dommere på banen og startes med dommerkast i banens midtercirkel. Spillerne må spille bolden med hænderne. Det er forbudt at spille bolden med knyttet hånd eller med vilje at spille bolden med foden.

Spillerne har lov til at tage et skridt med bolden i hænderne (skridtreglen). En spiller, der modtager bolden, må standse i den såkaldte totakts rytme, der giver lov til to berøringer af banen. En spiller, der har bolden, kan frit flytte den ene fod, mens den anden bliver på samme sted på banen — en såkaldt pivotering. For at hindre henholdende spil skal bolden føres over midten inden 8 s, og holdet skal forsøge scoring inden 24 s. Overtrædelse af disse regler, forseelser, medfører frikast, som tages fra nærmeste linje. Normal scoring tæller 2 point. Straffekast tæller 1 point. Scoring uden for 3-pointlinien, som er 6,25 m fra kurvens centrum, tæller 3 point.

Forsvaret kan foregå enten ved personlig opdækning, hvor hver spiller dækker en bestemt spiller hos modstanderne, eller som zoneopdækning, hvor hver spiller har ansvar for forsvaret af et område på banen. Desuden kan forsvaret være begrænset til området under egen kurv i håb om, at angriberne er dårlige til lange skud; eller til hele banen i forsøg på at stresse modstandernes spil og erobre bolden. Disse forsvarstyper blandes på mange måder.

Spillerne skal undgå kropskontakt og må ikke tackle, skubbe, holde eller spærre med arme og ben. Spillerne må gerne ramme hinanden, hvis de søger at spille bolden og er i lige god position. Overtrædelse af disse regler, fejl, medfører frikast, som tages fra nærmeste linje, eller straffekast, hvis der begås fejl mod en spiller i scoringsforsøg.

En spiller, der begår fem fejl, bliver udvist for resten af kampen, men erstattes af en udskiftningsspiller.

Angrebsspillet tager udgangspunkt i modstandernes forsvarsvalg. Et basketballhold har normalt flere angrebssystemer eller metoder som svar på forskellige forsvarstyper. Mod personligt forsvar baseres angrebet ofte på den enkelte spillers evne til at vinde over egen forsvarer med finter, driblinger og skud. Endvidere anvendes screeninger, hvor angriberne stiller sig i vejen for medspillernes forsvarere. Screeninger kræver godt indøvet samarbejde. Mod zoneforsvar baseres angrebet på hurtige afleveringer og langskud.

Endelig satser mange hold på hurtigt modangreb — fast break — så der opnås scoring, før modstanderne har fået forsvaret på plads. Fast break stiller store krav til både hurtighed, overblik og teknik, men er et effektivt våben for de hold, der behersker det.

En del af taktikken er trænerens anvendelse af time out, taktikpause, som giver brud i spilrytme og mulighed for trænerinstrukser. Et hold har i første halvlegs to perioder ret til to time outs a et minuts varighed og i anden halvlegs to perioder ret til tre timeouts ligeledes a et minuts varighed. I evt. ekstraperioder er der ret til en time-out pr. periode.

Endelig er trænerens udskiftninger et væsentligt taktisk element, fordi spillets karakter kan ændres med valget af spillertyper. Udskiftninger kan kun foregå, når spillet er stoppet.

Basketballreglerne giver angriberne grundlæggende fordele, og de ændringer, der løbende er blevet gennemført, har fastholdt dette forhold mellem angriber og forsvarer. Reglerne støtter hurtigt spil, mange scoringer og plads til boldkunstnerne.

Den tekniske udvikling har gjort, at scoringen i den enkelte kamp er blevet stærkt forøget. I moderne basketball ses ofte resultater med cifre over 100 point. Skudteknikken har udviklet sig væsentligt fra stående to-håndsskud, som kræver plads og tid, til en-hånds hopskud, som er hurtige og særdeles svære at dække op for.

Lay up, skuddet der anvendes tæt ved kurven, er udviklet til et aggressivt afslutningsvåben, der muliggør scoringer i fuld fart og i meget pressede situationer. Endelig er det spektakulære dunk, hvor bolden kastes/presses ovenfra ned i kurven, udviklet fra kun at være showbetonet til en mere almindelig brugt afslutning på hurtige angreb. Et dunk kræver selv for høje spillere god springkraft og en forfinet teknik.

Spillernes fysiske udvikling har betydet større hurtighed og springevne. Dette har givet basis for en mere aggressiv forsvarstaktik med store fysiske krav til spillerne. Basketball forbindes ofte med høje atleter. En gennemsnitshøjde omkring 200 cm er almindelig for mandlige elitespillere. I reglerne har man søgt at begrænse høje spilleres dominans, bl.a. ved indførelsen af tresekundsreglen, der betyder, at angrebsspillere, der ikke har bolden, ikke må opholde sig mere end tre sekunder i modstandernes straffekastfelt.

I 1984 indførtes endvidere reglen om 3-pointscoring, der giver de mindre spillere mulighed for at udnytte deres hurtighed og langskudsstyrke.

Dansk basketball

I 1946 introducerede amerikanske militærhold basketball i Danmark, og Danmarks Basketball-Forbund (DBBF) blev stiftet i 1947 af gymnastikinspektør N.C.D. Petersen (1892-1975). Tre klubber var tilsluttet. Den første landskamp blev spillet i 1950. Spillet opnåede en stadig stigende udbredelse, og nye klubber opstod især på folkeskoler og gymnasier i 1950'erne og 1960'erne. I 1990'erne oplevede dansk basketball stor medlemstilgang, der siden er aftaget igen; i 2015 havde DBBF 114 klubber med ca. 11.600 medlemmer.

Det første officielle DM blev spillet i 1958. Fra 1958 til 1992 var DM-turneringer på guld- og sølvpladserne på herresiden domineret af SISU fra Gentofte (11 guld, 8 sølv), Efterslægten fra København (6 guld, 4 sølv), BMS fra Ballerup (6 guld, 1 sølv) og Falcon fra Frederiksberg (4 guld, 8 sølv). Derefter flyttede medaljerne til provinsen med 8 guld til Skovbakken (Bakken Bears) og 5 til Horsens IC. På damesiden er SISU den helt dominerende (19 guld) efterfulgt af Falcon og Hørsholm (4 guld hver). På landsholdsplan befinder Danmarks herrer sig i A gruppen i Europa. De danske kvinder ligger normalt omkring midten i europæisk basketball.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig