Bulgur.

.

Bulgur er kogte, afskallede og knækkede kerner af durumhvede, der efter fornyet kort kogning kan anvendes som tilbehør i stedet for kogte ris eller pasta. Bulgur er basistilbehør som ris og pasta, eller den kan serveres i en salat. Den er en af de vigtige kilder til kulhydrat i Mellemøsten.

Faktaboks

Etymologi
Fra tyrkisk bulgur, burgul, 'kogt og afskallet korn'.
Også kendt som

burghul

Fremstillingen af bulgur

Ved fremstilling af bulgur koges durumkernerne for at lette afskalningen. Herefter kan de yderste klidlag gnides af de tørrede kerner, som derefter knækkes. Under kogningen vandrer nogle af B-vitaminerne fra skaldelene og ind i kernen.

Protein og kostfibre i bulgur og risprodukter

Indhold af kostfibre og protein er meget højere i bulgur sammenlignet med både brune, parboiled og hvide ris. Indholdet af kostfibre er også højere end i pastaprodukter, da dele af skaldelene bevares i bulgur.

Protein

g/100 g

Kostfibre

g/100 g

Bulgur 11 9,8
Pasta 12 3,2
Ris – brune 9 4,2
Ris – parboiled 8,2 0,9
Ris – hvide 8,4 0,7

Ligeledes har bulgur højere indhold af de fleste mineraler sammenlignet med ris. Tabel findes under kornprodukter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig