akvatinte

Akvatinte af Goya i serien Los Caprichos (1797). "Fornuftens søvn skaber monstrer"
Licens: CC BY SA 3.0

Artikelstart

Akvatinte er en slags radering i dybtryksteknik til fremstilling af originalgrafik, udviklet i 1700-tallet til at gengive toneværdier.

Faktaboks

Etymologi
Ordet akvatinte kommer af italiensk acqua tinta, af latin akva- og tincta perfektum participium af tingere 'farve'.

En plade af metal (oftest kobber eller zink) drysses over med små korn af harpiks eller asfalt, som brændes fast ved opvarmning. Et Billedmotiv kan nu dannes ved at afdække eller supplere belægningen under ætsning af pladen med syre, som æder sig ned mellem de fastsmeltede korn. Jo længere tid syren bider i metallet, desto mørkere bliver det billede, man kan trykke fra pladen. Hver gråtone i billedet repræsenterer et stadium i ætseprocessen; denne kan foretages i flere omgange, idet man med fx fernis dækker partier af pladen, som ikke skal ætses eller kun ætses i kortere tid, og som i billedaftrykket så kommer til at fremstå enten helt hvide eller grå.

Akvatinte kombineres ofte med almindelig stregætsning, således som en af teknikkens tidlige mestre, Francisco de Goya, gjorde det i sine grafiske arbejder, eller det ses som fortryk med efterfølgende håndkolorering, som det var udbredt før farvetrykkets fremkomst i begyndelsen af 1800-tallet til by- og landskabsprospekter fra Europas smukkeste egne.

Ved sukkerakvatinte males med en sukkeropløsning motivet på pladen, som derefter stryges over med fernis; sukkeret opløses i vand, og i et syrebad ætses de blotlagte partier i pladen, så motivet fremstår positivt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig