Akvatinte med efterfølgende håndkolorering udført 1812 af den engelske karikaturtegner Thomas Rowlandson (1856-1827). Billedet satiriserer over samtidens mode for natur- og landskabsmalerier. (Se også artiklen litografi)
Akvatinte
Akvatinte af Goya i serien Los Caprichos (1797). "Fornuftens søvn skaber monstre".
Akvatinte
Licens: CC BY SA 3.0

Akvatinte er en slags radering i dybtryksteknik til fremstilling af originalgrafik, udviklet i 1700-tallet til at gengive toneværdier.

Faktaboks

Etymologi
Ordet akvatinte kommer af italiensk acqua tinta, af latin aqua 'vand' og tincta 'farvet', perfektum participium af tingere 'farve'.

En plade af metal (oftest kobber eller zink) drysses over med små korn af harpiks eller asfalt til en belægning, som brændes fast ved opvarmning. Et billedmotiv kan nu dannes ved at afdække eller supplere belægningen. Pladen ætses med syre, som æder sig ned mellem de fastsmeltede korn. Jo længere tid syren bider i metallet, desto dybere ætses der i billedmotivet, og desto mørkere bliver det, man kan trykke fra pladen.

Hver gråtone i billedet repræsenterer et stadium i ætseprocessen. Denne kan foretages i flere omgange, idet man med fx fernis dækker partier af pladen, som ikke skal ætses eller kun ætses i kortere tid. I billedaftrykket kommer disse partier så til at fremstå enten helt hvide eller grå.

Akvatinte kombineres ofte med almindelig stregætsning. Dette gjorde fx en af teknikkens tidlige mestre, Francisco de Goya, i sine grafiske arbejder. Teknikken ses også som fortryk til efterfølgende håndkolorering, som det var udbredt før farvetrykkets fremkomst i begyndelsen af 1800-tallet til by- og landskabsprospekter fra Europas smukkeste egne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig