akvatinte

Akvatinte er en slags radering i dybtryksteknik til fremstilling af originalgrafik, udviklet i 1700-tallet til at gengive toneværdier.

En plade af metal (oftest kobber eller zink) drysses over med små korn af harpiks eller asfalt til en belægning, som brændes fast ved opvarmning. Et Billedmotiv kan nu dannes ved at afdække eller supplere belægningen. Pladen ætses med syre, som æder sig ned mellem de fastsmeltede korn. Jo længere tid syren bider i metallet, desto dybere ætses der i billedmotivet, og desto mørkere bliver det, man kan trykke fra pladen. Hver gråtone i billedet repræsenterer et stadium i ætseprocessen; denne kan foretages i flere omgange, idet man med fx fernis dækker partier af pladen, som ikke skal ætses eller kun ætses i kortere tid, og som i billedaftrykket så kommer til at fremstå enten helt hvide eller grå.

Akvatinte kombineres ofte med almindelig stregætsning, således som en af teknikkens tidlige mestre, Francisco de Goya, gjorde det i sine grafiske arbejder, eller det ses som fortryk til efterfølgende håndkolorering, som det var udbredt før farvetrykkets fremkomst i begyndelsen af 1800-tallet til by- og landskabsprospekter fra Europas smukkeste egne.

Ved sukkerakvatinte males motivet på pladen med en opløsning af sukker, gummi arabicum og sort pigment, som derefter stryges over med fernis; sukkeret opløses i vand, og i et syrebad ætses de blotlagte partier i pladen, så motivet fremstår positivt og med alle streger og linjer i behold.