Dybtryk er en trykmetode, som kaldes "dybtryk", fordi de trykgivende elementer på trykformen er graveret ned i formen, således at de ligger niveaumæssigt lavere end de ikke-trykgivende elementer. Når trykformen indfarves, bliver en meget tyndflydende trykfarve ”hældt” over trykformen, således at hele trykformen er dækket med farve, hvorefter en metalrakel skraber overfladen ren, således at trykfarven kun ligger nede i fordybningerne. Tryksubstratet – fx papir eller plast – bliver derefter af et modtryk presset imod trykformen, hvorved farven suges op af fordybningerne og over på tryk-substratet. Den mest udbredte dybtryksmetode er i vore dage rotationsdybtryk, som enten trykker på papir (magasindybtryk) eller plast (emballagedybtryk). Men også kobberstik til kunstgrafik og stålstik til sikkerhedsgrafik er vigtige dybtryksmetoder. Dybtryk er en direkte trykmetode, fordi trykformen er i direkte kontakt med det substrat, der trykkes på (til forskel fra plantryk) Dybtryk er en unik trykmetode, idet det er den eneste trykmetode, der kan trykke ægte halvtoner. Det vil sige gråtoner uden brug af rasterteknologi.
dybtryk
Manuelle metoder
Dybtrykkets oprindelige form, kobberstikket, er måske den ældste trykmetode, der findes, idet man kan spore den helt tilbage til år 100, i Kina. Princippet er enkelt. Man ridser/raderer/graverer direkte ned i en blank metalplade – normalt af kobber, således at der opstår fordybninger, der hvor der skal være et motiv. Motivet kan graveres eller ætses i varierende dybder, således at motivet i trykket kan fremstå med de toneforskelle, som kunstneren ønsker. Pladen indfarves og afskrabes, og der lægges et stykke papir over kobberpladen. Trykket foretages med en rullende trykcylinder i en speciel kobbertrykspresse. Der findes i dag to former for kobberstik. Det håndgraverede og det maskinelt graverede. Sidstnævnte bruges fx til gravering fx af de rosetter, der optræder i vores pengesedler. Det karakteristiske ved kobberstikket er, at trykfarven på papiret ofte fremtræder som et lille, forhøjet relief, der kan føles med fingerspidserne. Desuden vil der i papiret, uden for tryk, være efterladt et præg efter det prestryk, der er anvendt i trykningen. Denne håndgraverede form for dybtryk anvendes af kunstnere og markedsføres under navnet ”grafik”.
Rotationsdybtryk
Dybtryksrotation er i vore dage den mest udbredte, kommercielle trykmetode. Den kan deles op i magasindybtryk (tryk på papir) eller emballagedybtryk (tryk på papir, plast eller karton). I magasindybtryk (publication gravure) trykkes selvsagt primært magasiner, kataloger og ugeblade og reklametryksager. I emballagedybtryk trykkes primært fødevareemballager på plastfolier eller papir (fx te-breve) eller karton (fx rosinpakker og cigaretkartoner).
Rotationsdybtryksmetoderne anvendes især, når der skal trykkes store oplag. Da man i dybtryk ikke bruger trykplader eller trykforme som i alle andre trykmetoder, betyder det, at man må gravere eller ætse direkte ned i en cylinders kobberoverflade. Trykcylindre er meget dyre at fremstille, og dybtryksmetoden er derfor kun egnet til trykning af meget store oplag (så stykprisen minimeres). I 1981 begyndte man for første gang at gravere direkte i trykcylinderen fra digitale input. Inden havde man i årtier fremstillet dybtrykscylindre ved hjælp af film og ætsning. Hovedparten af alle cylindergraveringer i Europa og USA foregår nu ved filmløs Computer-to-Engraving. Og omkostningerne ved forberedelse af en trykcyliner gør især magasintryk omkostningstungt. Trykbilledet på cylinderen er delt op i små kopper, som har ens areal, men varierer i dybden. Forskellen på de enkelte gråtoner i trykket fremkommer ved det forskellige farvelag, disse kopper afgiver. De dybe kopper afgiver meget farve og giver derfor et mørkt område, mens de mindre dybe kopper kun afgiver lidt farve og dermed giver lysere områder. Dybtrykket kan altså som den eneste trykmetode trykke med forskelligt farvelag på forskellige områder i trykbilledet. Dette kaldes ”ægte halvtone“, til forskel fra den teknik der benyttes ved rastertryk, som kaldes ”uægte halvtone“, og som anvendes i alle andre trykmetoder.
Magasintryk
I magasindybtryk (publication gravure) bruges primært til magasiner, kataloger og ugeblade og reklametryksager. I øjeblikket er det især IKEA-kataloger og tilbudsaviser som FØTEX-avisen, BILKA-aviser, Kvickly-avisen etc., som trykkes i magasindybtryk. Dette foregår i udlandet, idet vi i Danmark ikke har civiltrykkerier, der anvender magasindybtryk. Selv om Egmont råder over magasindybtryksmaskiner, så trykker de kun egne produkter.
Emballagetryk
Det andet store dybtryksområde er emballagedybtryk, som er et marked i vækst. Samfundet har et stadigt stigende forbrug, herunder af fødevarer, hvilket medfører et øget behov for fødevareemballager. Her kan den variable farvedybde og de ægte halvtoner virkelig komme til deres ret. Emballager trykt i dybtryk, på plastfolier, kan have en virkelig høj trykkvalitet. I emballagedybtryk trykkes primært fødevareemballager på plastfolier eller papir (fx te-breve) eller karton (fx rosinpakker og cigaretkartoner).
Litteratur
- Internationalt standardiseret grafisk produktion – ISO 12647 af Michael Abildgaard Pedersen. Forlaget Grafisk Litteratur og Grafisk Arbejdsgiverforening 2008
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.