mezzotinte

Mezzotinte. Portræt af den engelske skuespiller David Garrick, trykt i sepia ca. 1750.

.

Artikelstart

Mezzotinte er en grafisk dybtryksteknik i gravure, der er særlig egnet til gengivelse af malerier.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mezzotinte kommer af italiensk mezzotinta 'mellemfarve, mellemtone', af mezzo- og tinta 'farve'.
Også kendt som

sortekunst

I sin oprindelige form blev en trykplade af kobber først gjort ensartet ru med et vuggestål, der kradser overfladen op. Med et skrabejern eller ved polering glattes derefter de partier ud, som i aftrykket skal angive omrids eller være lyse. Herefter bliver pladen indfarvet og efterfølgende aftørret, så de lyse områder ikke er farvebærende. Så trykkes der fra pladen i en dybtrykspresse. Billedet fremtræder ved mødet mellem dybe fløjlssorte og lette silkegrå toner; ofte er det trykt i sepia.

Trykpladen slides stærkt under afgnidning af overskydende trykfarve fra de ubearbejdede steder på pladen og kan derfor ikke afgive ret mange helt ens tryk; ca. 20 anses for det antagelige, før pladen skal repareres. Som følge deraf ses sjældent to helt ens mezzotintestik, og museer og samlere interesserer sig derfor meget for, hvilken tilstand trykket repræsenterer.

Teknikken blev udviklet i 1642 af tyskeren Ludwig von Siegen (1609-1680). Den anvendtes i 1700- og 1800-tallet til reproduktion af landskabsmalerier og malede portrætter: mere selvstændigt af bl.a. Joshua Reynolds og John Martin. I Danmark blev især maleren Peter Ilsted kendt for at bruge teknikken.

En alternativ mezzotintemetode vandt frem i begyndelsen af 1800-tallet. Her udføres der først en tegning på kobberet i akvatinteteknik. Derpå bliver toneværdierne kradset ind i pladen med forskellige vuggestål. Den teknik blev brugt af bl.a. J.M.W. Turner til billedserien Liber Studiorum. Teknikken blev udviklet til virtuositet i England, hvor den med sin rige, fløjlsbløde sepia- eller gråtoneskala viste sig fremragende til reproduktion af tidens malerkunst.

East Gate Winchelsea. Mezzotinte raderet af J.M.W. Turner og S.W. Reynolds (1773-1835).
East Gate Winchelsea.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig