Wimbledon er en årlig tennisturnering, der spilles i bydelen Wimbledon i London i løbet af to uger i juni og juli. Det er den ældste af de fire grand slam-turneringer og siden 1988 den eneste, der spilles på græsbane. Turneringen er verdens ældste og mest prestigefyldte tennisturnering. Den har været afholdt siden 1877, kun afbrudt i årene 1915-1918 og 1940-1945 af verdenskrigene samt i 2020 pga. coronapandemien. Fra 1884 deltog også kvinder.

Faktaboks

Også kendt som

The Championships

En græsturnering

Græssæsonen er kendetegnet ved at være kort. Kun et par uger op til Wimbledon er det muligt at deltage i græsturneringer rundtom i Europa, mens de to øvrige underlag, grus og hardcourt, har væsentligt længere sæsoner på tværs af året. Dette faktum er med til at gøre græs til et helt særligt underlag, hvor spillere med særlige kompetencer kan få stor succes. Da græs er det hurtigste underlag af alle, er det spillere med eksempelvis en ekstraordinær serv, der kan begå sig på et højere niveau, end de eksempelvis gør det på en langsommere grusbane.

Wimbledon er med til at gøre græssæsonen til noget særligt for de fleste tennisspillere, men den korte periode, der spilles på underlaget, gør samtidigt, at det sjældent prioriteres over det at kunne begå sig på hardcourt og grus.

Græstype

I 2001 skiftede Wimbledon græstype. Udadtil handlede skiftet om, at man ønskede en mere slidstærk græstype, der sikrede banerne en længere holdbarhed end hidtil. Undervejs i Wimbledonturneringen ses en hurtig nedslidning af græsset særligt bag baglinjen og i området midt på banen samt ved nettet.

Dette sker fortsat, men ikke i samme omfang som før 2001. Kritikere af ændringen har fremført, at årsagen til ændringen skete som en konsekvens af pres fra spillernes organisationer ATP og WTA. Disse ønskede at tilgodese muligheden for, at de store stjerner i højere grad fik succes, og at minimere muligheden for overraskelser – noget et langsommere græsunderlag, der nærmede sig hastigheden på grus og hardcourt, ville kunne muliggøre.

Denne udlægning af årsagen til ændringerne har i mange år hersket som en "fortælling" i tennisverdenen uden dog at blive verificeret af Wimbledon eller af de internationale tennisorganisationer.

Popularitet

At Wimbledon siden 1937 har været transmitteret af BBC, i de seneste mange år til det meste af verden, har utvivlsomt bidraget til turneringens popularitet. I 1968 åbnede The All England Lawn Tennis & Croquet Club turneringen for professionelle og indførte pengepræmier, det første år i alt ca. 26.000 pund. Siden 2007 har pengepræmierne været ens for de to køn. I 2021 var den samlede præmiesum på 302 millioner kroner.

Billetsalg

Et andet godt billede på turneringens popularitet er billetsalget. Hvert år sælges alle billetter til turneringen. En række er på forhånd afsat til sponsorer samt britiske tennisklubber. En offentlig lodtrækning, ballot, afvikles hvert år, hvor alle kan deltage. Udtrækkes man, har man mulighed for at købe billet til en specifik session af turneringen.

Er man ikke heldig her, kan man tage opstilling i køen, The Queue, hvor der hver dag er billetter til salg. Wimbledon har afsat et mindre antal billetter til de tre største baner, der sælges til de første i køen. Derudover er der mulighed for at få fingrene i et "Ground pass". Dette giver adgang til anlægget men ikke de største baner.

Køen er blevet et "fænomen" og har en festivalagtig stemning. Særligt i årene, hvor Andy Murray dystede med om titlen, var der liv og glade dage i køen. Her stimlede tusindvis af tennisglade lokale sammen og overnattede i telt i dagevis i forhåbningerne om at få fingrene i en billet til en af kampene med Andy Murray.

Kapacitet

Indtil 1921 blev der spillet på et mindre anlæg, hvor den største bane kun rummede ca. 4000 tilskuere. Det nyere Wimbledonkompleks åbnede med 13 baner i 1922 og blev efterhånden udvidet til 20 baner, hvoraf centrecourt kunne rumme godt 13.000 siddende tilskuere, og bane 1, der blev taget i brug i 1997, ca. 11.400.

I dag omfatter tennisanlægget 17 græsbaner, en centrecourt og bane 1. Centrecourt har plads til 14.000 tilskuere. Tilskuerrekorden fra 2001 er på 490.081 personer i løbet af 14 spilledage.

Mest vindende spillere ved Wimbledon

Martina Hingis kunne i 1997 hæve The Rosewater Dish, der siden 1886 er blevet uddelt til den kvindelige vinder af Wimbledon. Sølvtrofæet er en kopi af et 1600-talstinfad med afbildninger af antikke mytologiske figurer.

.

De mest vindende singlespillere i moderne tid er Martina Navratilova med ni titler i damesingle og Roger Federer med otte hos herrerne. I spillets barndom vandt engelske William "Willie" Renshaw (1861-1904) syv gange.

Danske resultater ved Wimbledon

Bedste danske resultat er opnået af Frederik Løchte Nielsen, da han i 2012 som den første dansker vandt turneringen i herredouble. Derudover nåede Kurt Nielsen singlefinalen i både 1953 og 1955 og var finalist i mixed double i 1958, hvor han desuden var i semifinalen i single. Holger Rune nåede kvartfinalen i single i 2023.

I juniorudgaven af Wimbledon vandt Caroline Wozniacki singleturneringen for pigespillere i 2006, mens Kristian Pless tabte drengefinalen i 2001.

Spillere med mindst seks sejre i single ved Wimbledon

Herrernes Wimbledon

Navn Land Antal sejre Periode
Roger Federer Schweiz 8 2003-2017
Willie Renshaw Storbritannien 7 1881-1889
Pete Sampras USA 7 1993-2000
Novak Djokovic Serbien 7 2011-

Damernes Wimbledon

Navn Land Antal sejre Periode
Martina Navratilova Tjekkoslovakiet / USA 9 1978-1990
Helen Wills Moody (1905-1998) USA 8 1927-1938
Dorothea Lambert Chambers (1878-1960) Storbritannien 7 1903-1914
Steffi Graf Tyskland 7 1988-1996
Serena Williams USA 7 2002-2016
Blanche Bingley Hillyard (1863-1946) Storbritannien 6 1886-1900
Suzanne Lenglen Frankrig 6 1919-1925
Billie Jean King USA 6 1966-1975

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig