Suzanne Lenglen

Faktaboks

Suzanne Lenglen
Suzanne Rachel Flore Lenglen
Født
24. maj 1899
Død
4. juli 1938

Suzanne Lenglen og René Lacoste, 1925.

.

Artikelstart

Suzanne Lenglen var en fransk tennisspiller og det første store internationale kvindelige tennisnavn.

I årene 1919-1926 vandt Suzanne Lenglen 15 Wimbledon-titler (6 i single, 6 i double og 7 i mixed double) og 16 franske mesterskaber (3 i single, 6 i double og 7 i mixed double). I 1920 vandt hun OL-guld i single og mixed double samt OL-bronze i double. I single tabte hun kun én kamp i løbet af karrieren, i 1921 mod den norskfødte amerikaner Molla Bjurstedt Mallory (1884-1959).

Foruden de mange sejre vakte Suzanne Lenglen opsigt ved sin stil. Hun spillede over hele banen og gik til nettet og flugtede. Som noget hidtil uset bar hun tennisskørter, der sluttede over knæhøjde. Suzanne Lenglen døde af leukæmi.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig