Kurt Nielsen var en dansk tennisspiller. Han var et af Danmarks største tennisnavne med 49 danske mesterskaber og mere end 25 internationale titler i årene 1949-1960, især i kraft af hurtige server og aggressivt netspil.

Kurt Nielsen i Wimbledon-finalen i 1953. Af Topfoto/Ritzau Scanpix.
Begrænset anvendelse
Kurt Nielsen
Faktaboks
Kurt Nielsen
- Født
- 19. november 1930
- Død
- 11. juni 2011
Kurt Nielsens karriere

Kurt Nielsen. Foto fra 1952.
Kurt Nielsen er ene i verden om at have nået to singlefinaler i Wimbledon uden at være blandt de seedede favoritter. Han tabte dog begge slutkampe (1953, 1955).
I 1957 vandt han som den første af kun tre danskere en grand slam-titel, da han sammen med Althea Gibson (1927-2003) vandt US Open i mixed double. De to andre er Kurt Nielsens barnebarn, Frederik Løchte Nielsen, der vandt Wimbledons herredouble-turnering i 2012, og Caroline Wozniacki, der vandt Australian Open i damesingle i 2018.
Efter karrieren
Efter sin aktive karriere var Kurt Nielsen bl.a. træner for det danske tennislandshold og tv-kommentator. I 1992 blev han optaget i Sportens Hall of Fame, og i 2007 udsendte han erindringsbogen Blandt verdens bedste.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.