Steffi Graf, egl. Stefanie Graf, f. 14.6.1969, tysk tennisspiller, g.m. Andre Agassi. Steffi Graf var i sin aktive karriere kendt som en atletisk allroundspiller med særlig styrke i forhåndsslagene. Med 107 turneringssejre i karrieren er hun blandt historiens mest vindende kvindelige tennisspillere.
turnering | årstal |
---|---|
Australian Open | 1988, 1989, 1990, 1994 |
French Open | 1987, 1988, 1993, 1995, 1996, 1999 |
US Open | 1988, 1989, 1993, 1995, 1996 |
Wimbledon | 1988, 1989, 1991, 1992, 1993, 1995, 1996 |
Allerede før Steffi Graf fyldte 14 år, vandt hun sin første kamp i en Grand Slam®-turnering, og året efter nåede hun blandt de 16 bedste i Wimbledon-turneringen. 1987-99 vandt Graf i alt 22 Grand Slam®-titler, i 1988 desuden OL-guld i single, og hun var nummer et på verdensranglisten i alt 377 uger.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.