André Agassi

Faktaboks

André Agassi
født:
29. april 1970

Andre Agassi er blandt de blot fem mandlige spillere, der har vundet alle Grand Slam-titler i single siden 1969. Hans styrke lå særligt i servereturneringer; foto fra 2000.

.

André Agassi, f. 29.4.1970, amerikansk tennisspiller med en enestående karriere; gift med Steffi Graf. Den professionelle debut som 16-årig og gennembruddet i 1987-88 med syv ATP-titler og semifinaler i både French og US Open banede vej for Andre Agassi som teenage-idol, understreget af langt hår, utraditionel påklædning og respektløse udtalelser.

Andre Agassis vigtigste titler
Titel Årstal
Australian Open* 1995, 2000-01, 2003
ITF-verdensmester 1999
French Open* 1999
OL-guld 1996
US Open* 1994 (som useedet), 1999
Wimbledon* 1992
* Grand Slam-turneringer®

Seje comebacks efter skade- og svaghedsperioder var uventet med til at gøre hans karriere til en af de længste i moderne tennis, og de senere år skyldtes hans popularitet snarere ydmyghed og respekt for publikum.

Andre Agassi deltog i US Open 21 gange, senest som 36-årig, og vandt 1987-2005 i alt 60 ATP-titler, deraf otte i Grand Slam®-turneringer. Han stoppede som aktiv 2006.

2009 udkom bogen Open, hvor Andre Agassi beskriver sin karriere, sit forhold til tennis og ikke mindst sit forhold til sin far.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig