Vråby Kirke

De ældste dele af kirken er skibets langmure og vestlige gavl i kridtkvadre. Her har der efter stevnsk skik kun været et vindue i hver langmur. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er bevaret den sydlige, tilmurede dør, mens den nordlige dør i dag er i brug om end i helt ændret form.

Nedenfor beskrives tilbygninger i den rækkefølge, de blev opført i.

I sengotisk tid omkring år 1500 rev man det romanske kor ned og lavede det nuværende med en tresidet afslutning og stræbepiller. Der var oprindeligt et spidsbuet, højtsiddende vindue i gavlens østlige fag, mens de to andre fag i korets østlige afslutning aldrig har haft vinduer.

Tårnet står skævt i forhold til kirkens længdeakse, da dets sydlige muren flugter med skibets. Det er muret i bælter af kridtkvadre og munkesten.

Under taget er der i spidsbuede murfelter tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. høje, ornamentale murnicher.

På skibets nordside er der et våbenhus fra den sene middelalder, som dermed vender mod byen. Det har mure af munkesten, men taggavlen og alle enkeltheder er ombygget angiveligt i 1900-tallet i små, gule sten. Det er opført i en stil, der efterligner det gotiske formsprog med højblændinger, kamtakker og en dør, der ligger dybt i muren.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Skibets to krydshvælv er tilføjet efter koret er rejst, men hvælvene i tilbygningerne er fra deres respektive opførelser.

Altertavle fra 1602 er bygget op omkring marmorerede søjler med prydbælter. I midten ses en nyere kopi på metalplade efter en original fra 1600-tallet af den hellige nat. I tavlens resterende felter er nyere bemalinger med skriftsteder.

Prædikestolen fra 1610 er i stil fra højrenæssancen. Den er udført af Hans Snedker fra Enderslev. Den har i fagene nyere bemalinger med skriftsteder, men herimellem står der livfulde, kraftige figurer af evangelisterne, der måske er lavet af Engelbert Chastensen.

Døbefonten af gråt marmor er fra 1830’erne. Den er et serieproduceret arbejde fra det sydlige Tyskland med en lav kumme og højt skaft på en firkantet fod.