Sankt Johann Nepomuk-Kirche - München

Sankt Johann Nepomuk-Kirche – München er en kirke i München, opført 1733-46 af brødrene Asam, arkitekten, billedhuggeren og stukkatøren Egid Quirin Asam og arkitekten og maleren Cosmas Damian Asam. Kirkebygningen, der samtidig er Egid Quirins sidste værk, er et enestående eksempel på hvorledes barokkens former flyder naturligt ind i rokokoens og hvorledes rumopløsende teatralske optrin og religionens kraft synes at nedbryde alle faste former.

Sankt Johann Nepomuk-Kirche er opført på et smalt grundstykke på Sendlinger Straße i det centrale München. Egid Quirin Asam, der i 1729 erhvervede 3 grundstykker, ønskede oprindeligt at opføre et kapel for egne midler til privat andagt i forbindelse med brødrenes private bolig. Da områdets beboere ønskede en kirke der var åben for kvarterets menighed lod Egid Quirin Asam i stedet opføre en kirke, der var tilgængelig for offentligheden.

Kirken blev stiftet til den netop helgenkårede bøhmiske og bayeriske helgen Sankt Johann Nepomuk. Konstruktionen er unik i Asambrødrenes værk, fordi den viser deres intention og formåen, når de arbejdede uden udenforstående bygherres indflydelse. Skulpturudsmykning og stukkatur er Egid Quirins værk, mens væggenes og loftets fresker er udført af Cosmas Damian.

Facaden, der føjer sig ind i Sendlinger Straßes husrække, synes at vokse op fra fundamentets kunstige klipper. Den er en apoteose over Asambrødrenes verdensopfattelse og rummer elementer fra både antik og kristendom. Centralt over indgangsportalen fremstår skulpturen af kirkens navnehelgen Sankt Johann Nepomuk flankeret af engle.

Kirkens smalle hovedrum og kor har et grundrids på kun 28,8x8,8 m. Men rummet synes at opløse almindelige begreber om størrelsesforhold og lader tyngdeloven ude af drift, så det forekommer nærmest overjordisk. Rummet fremstår som en teatersal, et teatrum sacrum, der blot ikke adskiller tilskuerpladser og scene.

Fra rummets nedre, dunkle jordiske zone, der er udsmykket mørkt marmoreret og kendetegnet ved synd og død løftes sjælen i etaper op mod lysfyldte højder.

En hemmelighedsfuld svævende glans af form, farver og lys, af funklende skær af guld og sølv løfter blikket fra dybet opad mod kirkerummets centrum, visionen af den tilsyneladende svævende nådestol, Treenigheden, Gud med den martrede korsfæstede Søn foran sig og Helligåndens due svævende over dem.

Asamkirche blev svært beskadiget under 2. Verdenskrig, men blev genopbygget. 1975-83 blev den udsat for en uheldig restaurering, der ændrede lysforholdene, således at Asambrødrenes koncept ændredes væsentligt. Den seneste restaurering fandt sted 1999-2000.