Vilslev Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod vest omkring 1975, men har ellers bevaret sine middelalderlige afgrænsninger. Rundt om kirkegården er der stendiger, som afbrydes af de i alt fire indgange til kirkegården, en muret portal i nordmuren, der fungerer som hovedindgang, en ganglåge til præstegården mod nord, en køreport mod nordøst og en ganglåge i sydøst. Umiddelbart øst for hovedindgangen står der et kapel fra 1947.

Kirken består af et romansk kor med en apsis og et skib fra omkring 1175, som altovervejende er bygget af tufsten. Hertil kommer tårnet og våbenhuset, som er fra senmiddelalderen.

Kirken er en af de fineste repræsentanter for Ribeegnens karakteristiske tufstenskirker, hvilket bl.a. kommer til udtryk i kirkens præcist udlagte grundplan og facadernes udsmykning. Ligesom andre tufstenskirker på egnen er murene udsmykket med blændinger, dvs. dekorative murnicher, som på skibet afsluttes foroven af rundbuefriser, mens korets og apsissens tilsvarende blændingsfelter afsluttes af store, runde buer.

I kirkens ældste dele, koret, skibet og apsissen, er der foruden murenes dekorationer også bevaret andre, oprindelige detaljer. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende, mens koret også mod syd havde en præstedør. Selvom præstedøren i dag er muret til, fremstår den stadig indvendigt som en blænding.

Af skibets oprindelige døre er norddøren stadig i brug og ovenfor udsmykket med et tympanonfelt (et halvcirkelformet felt) og en blænding, som karakteristisk deles i tre af hængende stave. Syddøren er derimod muret til. Flere af kirkens oprindelige vinduer er også bevaret i forskellig stand. I apsissen er to af tre vinduer bevaret som indvendige nicher, idet bygningsarkæologiske spor dog tyder på, at disse allerede kort efter opførelsen må have gennemgået en slags modernisering sammen med resten af koret og apsissen. Korets oprindelige vinduer er helt forsvundet, mens der i skibet er bevaret fem mod nord og to mod syd.

Kirkens tagværker over apsissen, koret og skibet er endnu delvist af egetræ fra middelalderen, mens tårnets tagværk er fra efter en brand i 1862.

Indvendigt er kirkerummet særligt præget af det høje loft i skibet og de iøjnefaldende kalkmalerier over korbuen.

I kirken er bevaret to kalkmalede udsmykninger. Den ældste og mest betydningsfulde er de senromanske fragmenter på korets vestvæg, i korbuen og på kormuren ud mod skibet, hvor der er scener af den sidste nadver, indtoget i Jerusalem og Kristi himmelfart. Sammenstillingen af scenerne fra Kristi lidelse og død er ualmindelige. I korbuen er der en usædvanlig fremstilling af Abel. Malerierne er af høj kunstnerisk kvalitet. I sakristiet er en kraftigt opmalet dekoration fra slutningen af middelalderen.

Af kirkens righoldige inventar er væsentlige dele fra katolsk tid. Den rigt billedprydede granitfont er romansk, og det samme synes at gælde alterbordspladen, måske hele alterbordet. Klokken tilhører snarest tiden omkring år 1400, mens en korbuekrucifiksfigur er fra omkring 1475-1500. Tre store alterfigurer er fra omkring år 1500. De to, Gudfader med Jesus og Maria med barnet, har formentlig prydet midtskabet i en sengotisk højaltertavle, som sidenhen er forsvundet.

Af den efterreformatoriske indretning stammer en del fra årene lige omkring 1600. Det gælder et vestpulpitur (balkonen) med årstallet 1599, en alterbordsforside, nogle dele af kirkens bænke, herunder en rest vægpanel med en markering af en stormflod fra 1634, samt en ligbåre, der bærer årstallet 1609.

Prædikestolen, som er udsmykket med malerier af de fire evangelister, må være opsat omkring 1620, mens den vældige altertavle fra samme tid oprindelig stammer fra den nu nedrevne Sankt Nikolaj Kirke i Varde, og først er kommet til kirken i 1684.

Fra 1600-tallet stammer også alterstagerne og altersølvet med årstallet 1697.

Et sydtysk dåbsfad er udført omkring 1550 men synes først erhvervet væsentlig senere.

1700-tallet repræsenteres af en pengeblok og sygesættet fra 1787, mens 1800-tallet især repræsenteres af det nygotiske stoleværk, altså bænkene, der er anskaffet efter forbillede af domkirken i Ribe.

Af historisk interessante gravminder i kirken kan nævnes to gravsten fra hhv. 1624 og 1682, som er opstillet i våbenhuset, samt på kirkegården tre større kirkegårdsmonumenter fra 1800-tallet, heraf én over en falden soldat i 1864.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vilslev Kirke på sogn.dk