Faktaboks

Vigsnæs Kirke
Sogn
Vigsnæs Sogn
Provsti
Lolland Østre Provsti
Stift
Lolland-Falsters Stift
Kommune
Guldborgsund Kommune
Vigsnæs Kirke
Vigsnæs Kirke blev bygget i 1868-1869 som erstatning for en tidligere kirke i landsbyen, der var blevet revet ned pga. dens dårlige stand. Kirken er opført i røde teglsten og er bygget med inspiration i gotikkens formsprog.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Vigsnæs Kirke, ligger i landlige omgivelser på den nordøstlige del af Lolland ganske tæt på kyststrækningen mod Smålandsfarvandet. Kirken og kirkegården ligger i et fladt terræn centralt i landsbyen Vigsnæs. Omegnen er præget af landbrugsland.

Kirkebygningen

Kirken er opført efter tegninger af Ove Petersen i 1868-1869 som erstatning for den middelalderlige kirke, der lå på arealet nordvest for kirkegården. Grundet alder og dårlig stand var denne blevet forladt og revet ned til fordel for den nybyggede kirke.

Kirkebygningen er udformet med langhus, hvor koret og skibet går i et, med en tilknyttet femsidet apsis i øst og et markant spirklædt tårn i vest. Kirken er opført i røde teglsten og har skiffertag på langhuset og apsissen. Det spirklædte tårn er kobbertækket. Kirken er opført i et nygotisk formsprog, der kommer til udtryk ved brug af spidsbuede vinduer og blændinger, dvs. murnicher, komplicerede friser langs gesimserne og brug af forskellige formsten.

Kirkens indre er præget af de hvidkalkede vægflader samt den elegante åbne tagstol.

Inventar

En stor del af kirkens inventar er samtidigt med selve bygningen, dog overtog man i 1860’erne dele af inventaret fra den nedrevne middelalderkirke.

Det ældste inventar er de sengotiske alterstager fra overgangen mellem middelalder og renæssance. Det mest iøjnefaldende inventarstykke er altertavlen fra ca. 1700, der er et barokt arbejde og med et maleri i midtfeltet, der forestiller nadveren.

Kirkegården

Den rektangulære kirkegård er indhegnet af hække og stengærder. Kirken er placeret på kirkegårdens nordlige del.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig