Vester Nykirke

Kirkegården er ikke udvidet siden middelalderen og har i stedet bevaret sine gamle grænser. Kirkegården er omgivet af jorddiger, stensat på ydersiden. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport i syddiget, og mod øst findes en mindre låge. I kirkegårdens nordøsthjørne ligger et kapel fra 1973.

Kirken består af et romansk kor og et skib, som er bygget af granitkvadre, samt et senmiddelalderligt tårn mod vest. Våbenhuset ved skibets sydside er fra mellem 1769 og 1788, hvor det afløste et ældre, muligvis senmiddelalderligt våbenhus sammesteds.

I den lange, smalle romanske bygning er der bevaret flere oprindelige detaljer. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren udvidet i 1862, mens norddøren er tilmuret, men synlig i murværket på ydersiden. I korets stærkt hældende østgavl (som blev stabiliseret i 1982-1984) er der også bevaret en usædvanlig, oval åbning. Helt mod vest i skibets nordmur samt i korets nordmur er der også bevaret de små oprindelige vinduer, som giver et indtryk af hvor mørk kirken må have været, da den først blev indviet. Et tilsvarende lille vindue er gemt i murværket i skibets nordøsthjørne.

Kirkens senmiddelalderlige tårn er i dag helt præget af en ombygning i 1764, som er markeret med store jerntal på tårnets vestside, som dog i dag udgøres af en skalmuring fra 1982. Kun tårnets nederste etage og trappehuset på nordsiden er bygget af middelalderlige munkesten, mens de øvre to etager må være blevet revet ned og erstattet fuldstændigt dette år. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en rund bue i fuld bredde, og til de andre sider er der dybe spareblændinger, som er nicher, man indbyggede for at spare på byggematerialet. Øverst har tårnet et pyramidespir fra ombygningen, hvor der tidligere fandtes et saddeltag med gavle i øst og vest.

Våbenhuset er, baseret på mærker i dets teglsten, opført mellem 1769 og 1788, men en mere præcis datering er ikke mulig. Flere materialer er genbrugt fra et ældre våbenhus, bl.a. en loftsbjælke med årstallet 1722 indskåret og et solur fra 1759.

Kirkens tagværker er lavet af egetømmer, som dendrokronologisk er påvist til at være fældet i vinteren 1457-1458. Enkelte af bjælkerne stammer dog fra hovedrestaureringen af kirken i 1982-1984.

Indvendigt er kirken præget af de hvidkalkede vægge, det flade bjælkeloft og det røde teglstengulv.

Interiøret præges af det rige træinventar fra renæssancetiden og af kirkens forhold til herregården Endrupholm. Alterpanelet og stolestaderne er udført i egnens ungrenæssancestil af samme snedker og bærer årstallet 1581. Altertavlen og prædikestolen er sammenhørende, rigt udskårne arbejder i senrenæssancestil. Fra middelalderen stammer både kirkens granitdøbefont, mens et meget sjældent sæt alterstolper fra kirken siden 1905 har været opbevaret på Nationalmuseet.

Kirkens ældste inventarstykke er den ejendommelige romanske døbefont af granit. Den halvkugleformede fod er udsmykket med fire hoveder hugget i relief, mens kummen har seks bægerbladsagtige felter.

Fra omkring år 1500 stammer et korbuekrucifiks, som fik sin nuværende farvesætning i 1984, da det skulle repareres efter at være faldet ned otte år tidligere.

Kirkens alterbord blev muret i 1904, og dækkes af et alterpanel fra 1581. Bag det gamle alter stod der som nævnt en meget sjælden konstruktion fra romansk tid med to kraftige alterstolper, som var forbundet med en tværgående bjælke, hvorpå der måske har siddet et kors. Sidenhen var stolperne kommet til at fungere som støtte for den yngre altertavle, indtil stolperne altså blev flyttet på Nationalmuseet i 1905.

Kirkens stolestader, dvs. bænkene, er anskaffet samtidigt med alterpanelet. De er skåret i en egnstypisk ungrenæssancestil og er udsmykket med karakteristiske gavle med hver to små spir. Bænkene tættest på alteret er såkaldte herskabsstole fra omkring år 1600, som er mere kunstfærdig udsmykket end de andre, bl.a. med trekantede gavle med englehoveder, våbenskjolde og indskrifter.

Altertavlen er fra 1637 og er udsmykket med våbenskjolde tilhørende ejerne af Endrupholm. Altertavlen er i højrenæssancestil og er udsmykket med søjler og udskårne figurer samt malerier fra første del af 1800-tallet, som forestiller den sidste nadver og den korsfæstede Kristus.

Prædikestolen er anskaffet samtidigt med altertavlen, og er udsmykket med de samme våbenskjolde som denne. Prædikestolen er opbygget af seks fag, som er udsmykket med relieffer af de fire evangelister og i midten Kristus. Mellem felterne er der figurer som repræsenterer bibelske dyder. Den sekssidede prædikestolshimmel er samtidig med selve prædikestolen.

Af historisk interessante gravminder i kirken kan nævnes to epitafier, dvs. mindetavler, fra 1759 og 1797. En kisteplade er som noget usædvanligt omdannet til en mindetavle – denne er nok opsat i 1781. Under koret findes desuden en gravkrypt fra omkring 1590. Hertil findes der to gravsten fra 1711 og 1740 i våbenhuset samt én fra mellem 1760 og år 1800 på kirkegården, som dog i dag er ulæselig. Endelig findes der på kirkegården tre jernkors fra 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vester Nykirke på sogn.dk