En beskøjt er en hård kiks, der kan være fremstillet af hvede- eller rugmel.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer fra nederlandsk beschuit, som selv er lånt fra fransk biscuit, egentlig 'bagt to gange'. Jf. biskuit og tvebak.

Beskøjter bagt af rugmel var tidligere en væsentlig del af provianten i den danske flåde. De skulle være tørre nok til, at de kunne holde sig i lang tid, og derfor blev de bagt to gange. I den gamle sømandsvise Den Sømand han maa lide (gengivet i Adolph von der Reckes Viser fra 1868), lyder det således:

En Sømand han maa lide langt mere Ondt end Godt, | Beskøiterne han tærer, | De krybe ned saa smaat.

Skibskiks – moderne beskøjter

I dag kaldes beskøjter skibskiks, og de er nu bagt af hvedemel. De er stadig meget populære i Grønland; her kan de udgøre proviant i de mange måneder, hvor der ikke kan komme forsyninger til bygderne på grund af havis. Virksomheden Kjeldsen Bisca A/S leverede omkring år 2000 årligt 70 tons skibskiks til Grønland, som dengang havde en befolkning på 55.000 personer. I Grønland er der syv forskellige betegnelser for skibskiks. Brugen af de enkelte betegnelser er afhængig af, hvorfra man kommer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig