Faktaboks

Vester Egede Kirke
Sogn
Vester Egede Sogn
Provsti
Tryggevælde Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Faxe Kommune
Vester Egede Kirke
Vester Egede Kirke. Foto: 2016.
Af /Arkivet, Thorvaldsens Museum.
Licens: CC BY SA 4.0

Vester Egede Kirke er en sognekirke, der ligger i den lille landsby af samme navn omtrent midt mellem Faxe og Næstved. Kirken ligger ca. 3 kilometer syd for herregården Gisselfeld.

Kirkebygningen

Kirken har bevaret murværket af et angiveligt gotisk skib og tårn opført i munkesten. I dag er bygningen et langhus med våbenhus og tårn, der er så godt som fuldstændig ombygget i 1876 ved arkitekt Theodor Zeltner (1822-1904). Den kaldes en langhuskirke, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Vester Egede Kirke afviger korets orientering en del mod syd. Kirken står i blank mur med synlige sten med røde tegltage.

Koret og skibet

De ældste bevarede bygningsdele er det gotiske murværk i skibets nordmur og i tårnet, men af denne kirkes udformning vides intet.

Det nuværende langhus ved Zeltner har fag opdelt med svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, og herimellem er der høje, slanke vinduer med rundbuet afslutning og under taget friser af rundbuer. De runde buer efterligner det romanske formsprog.

Korets taggavl har trappeformede kamtakker og rundbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher. Kamtakkerne og blændingerne er ornamentale elementer, arkitekten har hentet fra den gotiske periode, men blændingernes runde buer er fra den romanske.

Tårnet

Også tårnet har bevaret dele af det gotiske murværk. Det kendetegnes ved, at der om hjørnerne er svære lisener. Under taget er der glamhuller til klokkernes lyd, som på alle siderne undtagen mod nord har to tvillingehuller med rundbuer. Mod nord er der kun et enkelt glamhul. Taggavlene har dekorationer nøjagtig som korgavlens.

Ombygningen og de to tilbygninger

I forbindelse med den store ombygning i 1876 forlængede man koret en smule mod øst, og man nyopførte det høje, smalle trappehus og våbenhuset. Begge tilbygninger har samme formsprog og detaljer som den resterende kirke med lisener, rundbuer, blændinger og kamtakker.

Kirkens indre

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. De blev muret helt om i 1876, så de nu alle er helt ensartede.

Inventar

Af ældre inventar er der bevaret nogle af de mindre genstande som en sengotisk lysekrone fra 1525-1550, alterstagerne, der angiveligt er fra den sene renæssance og alterkalken fra omkring år 1600.

Døbefonten

Den romanske døbefont af granit er en monolit. Den høje kummes glatte sider er stejle med bred rundstav, dvs. et profileret bånd, over foden. På den nedre del er der et relief, der besynderligt nok står på hovedet. Det forestiller ”luxuria” eller overdådigheden som en kvinde, der bærer svungne horn. Af hendes bryster suger to uhyrer. Det ene er en løve, og det andet er en vinget drage med lang, snoet øglehale.

Prædikestolen

Prædikestolen er et nygotisk værk fra 1863. Det har spidsbuede arkader, der hviler på små, svungne søjler. På hjørnerne er der riflede søjler, der som arkadernes har korinthiske kapitæler.

Alteret

Altertavlen fra 1876 har en ramme med riflede søjler og en stor rundbue med et kors over. Tavlen lader til at være inspireret af den tilsvarende i Ulse Kirke fra 1867, der er tegnet af Gottlieb Bindesbøll. I arkaden står der en gipsfigur efter Bertel Thorvaldsens kristusfigur fra Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke.

Gravminder

Ved kirkegårdens østlige mur er der en gravsten fra 1692 over en pige, som kun blev 8 år.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig