Vester Broby Kirke

De romanske kirker blev bygget af natursten. I Vester Broby er den romanske del af kirken opført i kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er blændet, men kan endnu ses i murværket, mens norddøren er forsvundet, da man opførte kapellet. Kun i koret og i apsissen er der bevaret rester af romanske vinduer, der i dag kan ses som blændinger, dvs. murnicher.

Både korets og skibets østlige gavle er glatte. De har som dekoration kun en enkelt tinde på kammens top og på skibet tinder ved dens bund. Disse tinder er blevet sat på i den gotiske periode.

Omkring år 1240 kom teglstenene til Danmark. Man fik der mulighed for at bygge lettere konstruktioner, og det i den nye, gotiske stil. Det er derfor, at tilbygningerne er opført i brændt tegl, som også kaldes munkesten. Den nye, gotiske stil var kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af blændinger, særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode i anden halvdel af 1300-tallet rev man i Vester Broby Kirke den romanske kirkes vestlige gavl ned og tilføjede endnu et fag til skibet. Her lavede man nye døre mod nord og syd, og hvor syddøren muret til, er norddøren stadig i brug ind til det vestlige nordkapel.

Af de øvrige tilbygninger opførte man først tårnet vest for skibet, der i dag tjener som indgang, og derefter våbenhuset mod syd, der i dag er ligkapel. Dernæst byggede man sakristiet på korets nordside og til sidst, inden reformationen, det vestlige kapel nord for kirken og så det østlige nordkapel. Kapellerne fungerer i dag som sideskib.

I dag er kirken hvidkalket med undtagelse af tårnet og våbenhuset, der står i blank mur med synlige byggematerialer. Bortset fra apsissens blytag har Vester Broby Kirke røde tegltage.

I kirken står det indre hvidkalket med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede loft. De kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man de oprindelige bjælkelofter med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. I apsissen er der dog bevaret et halvkuppelhvælv fra den tidligere, romanske periode.

Foran korbuen står der i skibet en romansk døbefont af granit. Dens kumme har foroven en mindre tovsnoning, og ved overgangen til foden er der en kraftig tovsnoning.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra den tidlige gotiske periode omkring år 1300. Som navnet antyder, hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

I det nordvestlige kapel hænger den tidligere Altertavle fra den sene renæssance. Den er fra 1635, og den er meget lille, da den er afpasset til dens oprindelige plads i apsissen. Tavlen har i midten en afbildning af korsfæstelsen. Til siderne herfor står mellem fritstående søjler med prydbælter figurer af Moses og Johannes Døberen. Yderst har altertavlen svungne storvinger med små nicher, hvor figurerne nu mangler. Øverst er der en kristusfigur, som mangler en sejrsfane.