Vellerup Kirke

Kirkegården, som ikke synes udvidet i historisk tid, er omgivet af stengærder, som mod syd er brudt af hovedindgangen og en køreport med fodgængerlåger. På kirkegården findes mod nordvest et ligkapel fra 1930.

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i tilhuggede kampesten med detaljer af kridt og hjørner, hvor der enkelte steder indgår kvadre bygget af frådsten. I gotisk tid blev der opført en forlængelse af skibet mod vest og et våbenhus. I 1861 blev tårnet tilføjet, som ganske usædvanligt ligger mod nord.

Af den romanske bygnings oprindelige enkeltheder er begge de rundbuede døråbninger i behold i omdannet skikkelse. Dette gør sig også gældende for et vindue på korets nordside, der endnu er åbent, mens andre romanske vinduer i bygningen er tilmuret. Korets sydvindue er en senere rekonstruktion.

Senere i middelalderen blev skibet som nævnt forlænget mod vest med en udvidelse af samme materiale og teknik som den oprindelige kirke.

I den sene middelalder blev våbenhuset rejst foran syddøren. Det er bygget af munkesten på en syld, altså et fundament, af marksten. Sidemurene er også udsmykket med bælter af marksten, og gavlen, som er præget af en restaurering i 1861, er udsmykket med høje blændinger, dvs. en slags dekorative murnicher.

I 1861 blev der som led i en større restaurering rejst et tårn, som usædvanligt ligger nord for skibet. De fleste kirketårne står ellers i vest. Tårnet er forholdsvis lavt, har to etager og er opført i nyromansk stil i en blanding af kløvede kampesten og røde mursten. Øverst er der et lavt, kegleformet spir.

Kirkens tagværker er af egetræ og bortset fra mindre tilføjelser og reparationer sikkert alle senmiddelalderlige.

Indvendigt præges kirken af sine hvælvede, hvidtede lofter og vægge.

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men på Frederik 5.s tid var der kalkmalede våbenskjolde og en stamtavle for adelsslægten Bille over for prædikestolen.

Kirkens indre præges hovedsageligt af orglet fra 1976, som utraditionelt er indbygget i skibets nordøstlige hjørne, og de mørktmalede stolestader er fra 1800-tallet. Af middelalderligt inventar findes i kirken kun en romansk døbefontskumme og en sengotisk klokke samt et krucifiks på altertavlen. Det øvrige stammer for størstedelens vedkommende fra 1600-tallet og er skænket af kirkeejerne.

Kirkens ældste inventar er den romanske døbefont af gråblå granit, hvis fod dog er nyere og af cement. Kummen er udsmykket med 13 arkader og er usædvanlig for egnen.

Den ene af kirkens to klokker er fra 1400-tallet og udsmykket med en frise, som udgør et dekorativt bånd, med korsblomster.

På alterbordet står altertavlen, som sandsynligvis er fra 1632. Centralt ses et nyere maleri af Kristus på korset. Det udskårne krucifiks, der ses øverst, stammer fra 1300-tallet. Altersølvet og alterstagerne er fra henholdsvis 1682 og 1691.

Prædikestolen er fra 1640 og er opbygget af fire oprindelige fag samt et nyere femte. I de fire ældre felter er der udskårne evangelistfigurer.

Stolestaderne, dvs. kirkens bænke, stammer sandsynligvis fra 1861 og er malet brune med røde midterpartier.

Alterbordet er af nyere dato, lavet af fyrretræ og kun 57 cm dybt.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vellerup Kirke på sogn.dk