Værslev Kirke

Kirkegården, der i nyere tid er blevet udvidet mod syd og vest, afgrænses af hvidkalkede mure, hvoraf den nordre rummer rester af middelaldermurværk. På kirkegården står et ligkapel fra 1912 og en redskabsbygning fra 1880’erne.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid, hvortil der føjer sig en række senmiddelalderlige tilbygninger, bl.a. våbenhuse på nord- og sydsiden af skibet, vesttårn og sakristi. Det eksisterende vesttårn har afløst en ældre forgænger.

Den romanske bygning er bygget af rå og kløvede marksten, der er oplagt i regelmæssige skifter. Bygningshjørnerne er sat af kvadersten. De oprindelige romanske døre er begge enten forsvundet eller kraftigt ombyggede, og af romanske bygningsdetaljer er blot enkelte af de rundbuede tilmurede vinduer bevaret. I kirkens tagrum kan enkelte romanske bygningsdetaljer stadig iagttages, bl.a. resterne af et romansk tårnparti, som det nuværende har afløst.

Våbenhuset på kirkens sydside er opført i 1400-tallet. Det er bygget af teglsten over en syld (dvs. et fundament) af marksten. Bygningen er særligt kendetegnet af sin blændingsdekoration på sydgavlen, der er udført efter bygningen i middelalderens slutning blev forhøjet. Våbenhuset står med fladt træloft.

Det nordre våbenhus, der er opført med delt funktion som våbenhus og kapel, er opført i 1400-tallets anden halvdel af teglsten på en syld af marksten. Bygningen kendetegnes af den fornemme blændingsprydede gavl. Bygningen er hvælvet.

Tårnet, der blev opført til afløsning for det ældre romanske tårn, er ligeledes opført i 1400-tallets anden halvdel. Det er bygget af teglsten samt nedbrydningsmaterialerne fra det ældre tårn, over en syld af marksten. Tårnet har rette gavlkamme med en toptinde ved kippen og en simpel udsmykning på gavlene. Tårnrummet er hvælvet, og adgangen til de øvre stokværk, dvs. etager, foregår via et lille trappehus på nordsiden.

Sakristiet er rejst på korets nordside i slutningen af middelalderen. Det er af teglsten på en syld af marksten og har tagflade i forlængelse af korets. Gavlene er smykket med enkelte blændinger (dvs. murnicher). Bygningen er hvælvet.

Tagværkerne er fra forskellige perioder. I tårnet findes middelalderligt tagværk af egetømmer. De øvrige bygningsafsnit har fyrretræstagværker, der primært er opsat i løbet af 1900-tallet.

Kirkens indre domineres af de hvidkalkede flader. De romanske bygningsdele fik indbygget hvælv i 1400-tallet.

Kirkens inventar stammer fra forskellige perioder. Ældst er kirkens alterbord af marksten samt den romanske døbefont af gotlandsk kalksten fra slutningen af 1200-tallet. Ved en arkæologisk undersøgelse i 1982 blev det påvist, at fonten i middelalderen oprindeligt var opstillet i vestenden af skibet på et lille podium.

Ligeledes fra middelalderen er enkelte løse træfigurer, som forestiller Jomfru Maria og Nådestolen, altså en fremstilling af Treenigheden, samt et korbuekrucifiks. Derudover kan man også finde et usædvanligt processionskrucifiks fra 1300-tallet. Døren til sakristiet er også fra middelalderen.

Fra renæssancen stammer kirkens altertavle, der har et nadvermotiv i hovedfeltet (1620), og kirkens rigt udskårne prædikestol (1616). Fra 1600-tallet findes ligeledes et panelværk sammensat af gamle stolestadelåger samt en pengeblok.

Kirkens klokker er støbt i 1757 og 1893.

I kirken findes enkelte gravsten og gravminder fra 1600- og 1700-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Værslev Kirke på sogn.dk