Udlandskontrollen for Post, Telegraf og Telefon

Befrielsesregeringen besluttede, at Trafikministeriet skulle have ansvaret for kontrollen, og at der skulle etableres en kontrolinstitution: Udlandskontrollen for Post, Telegraf og Telefon.

Regeringen drøftede også, om det var nødvendigt at lave en lov til overvågningen, men besluttede, at det ikke var nødvendigt, fordi kontrollen var midlertidig.

Kontrollen begyndte den 12. maj 1945. Telefonien og telegrafien blev overvåget fra Hovedtelegrafstationen i København, hvor Rigstelefonen også havde sit hovedsæde, mens postovervågningen blev foretaget fra Vesterport i København.

Den 24. maj 1945 udsendte Udenrigsministeriet en pressemeddelelse, der forklarede, at kontrollen var et allieret krav, og at den var ens i alle de befriede lande.

Danske medarbejdere udførte kontrollen, men under tilsyn af britiske og amerikanske censorer. Der arbejdede cirka 120 mennesker i telekontrollen og 500 mennesker i postkontrollen. Politiet baggrundstjekkede alle medarbejderne, inden de blev ansat.

Alle telefonsamtaler, telegrammer og halvdelen af alle breve til og fra Danmark blev kontrolleret. Dagligt overvågede Udlandskontrollen cirka 23.500 postforsendelser, 2.500 telegrammer og 1.200 telefonsamtaler.

Chefen for Udlandskontrollen var i begyndelsen greve Henrik Brockenhuus-Schack, som var udpeget af de allierede og oplært i London. Den 22. juli 1945 tog postinspektør A.J.A. Kromann fra Post- & Telegrafvæsenet over.

Selv om overvågningen var et allieret krav, tjente den også danske interesser. Den 16. maj 1945 skrev Udenrigsministeriet til de andre ministerier, at de kunne modtage rapporter fra Udlandskontrollen, hvis de tilkendegav, hvilke informationer de var interesserede i.

Da 2. Verdenskrig var overstået i august 1945, indkaldte de allierede til fælles censurkonference i Paris, hvor Danmark også deltog.

Det blev vedtaget, at den generelle udlandsovervågning kunne ophæves fra den 1. oktober 1945. Men overvågningen af kommunikationsforbindelserne med de tidligere fjendelande, Tyskland, Østrig og Japan, skulle fortsætte året ud i alle de befriede lande. Det fik dog ingen praktisk betydning, da de forbindelser endnu ikke var genåbnet efter krigen.

Den 1. oktober 1945 sluttede overvågningen, og medarbejderne i Udlandskontrollen blev afskediget.

Da postforbindelsen mellem Danmark og Tyskland genåbnede den 5. april 1946, anmodede de allierede om at få censureret brevene mellem de to lande. De allierede var ved at opbygge en censurinstitution i Tyskland, men den kunne ikke selv foretage kontrollen endnu.

Regeringen accepterede anmodningen, og Udlandskontrollen begyndte derfor arbejdet igen med cirka 70 censorer.

Den 25. marts 1947 sluttede kontrollen i Danmark, og Udlandskontrollen for Post, Telegraf og Telefon lukkede permanent.

• censur
• Telecensur under 2. Verdenskrig
• Telegramcensur under 1. Verdenskrig
• Telegrafcensuren
• Martin Gredsted

Marklund, Andreas, 2020. Overvågningens historie – Fra sorte kabinetter til digital masseovervågning. København: Gads Forlag.

Nielsen, Jacob Vrist, 2021. Truslen mod Demokratiet: Teleovervågning i Danmark 1916-1945, ph.d.-afhandling, Københavns Universitet.