Martin Gredsted

Gredsted var søn af telegrafbestyrer C.V.E. Gredsted, som også var telegrafvæsenets tekniske leder for Fyn og Jylland. I 1893 tog Gredsted studentereksamen, men han savnede den praktiske dimension, så han tog arbejde som telegrafmedhjælper (1894) og reservetelegrafist (1895).

Det praktiske arbejde var imidlertid ikke nok for Gredsted. I 1898 søgte han derfor over i Telegrafdirektoratets Sekretariat, hvor den nyudnævnte telegrafdirektør, Niels Rasmussen Meyer, oplærte Gredsted. Mens Gredsted arbejdede i sekretariatet, tog han uddannelsen som cand.polit. (1910). Gredsted så selv de første 20 år ved telegrafvæsenet som en uddannelsestid, der forberedte ham til et arbejde inden for administrationen.

Gredsted var en glimrende embedsmand, som hurtigt avancerede i rækkerne. I 1908 blev han forfremmet som assistent, i 1914 blev han ansat som fuldmægtig, og i foråret 1916 blev han forfremmet til kontorchef for Telegrafdirektoratets Sekretariat. I 1927 blev Gredsted chef for Kontoret for udenrigske Telegrafsager i det netop sammenlagte Post- & Telegrafvæsen, og i 1937 blev han chef for Kontoret for inden- og udenrigske Telegraf-, Telefon- og Radiosager. Da Gredsted gik på pension fra Post- & Telegrafvæsenet i oktober 1943, lige inden han fyldte 70 år, var han den embedsmand, som havde arbejdet i telegrafetaten i længst tid.

Under begge verdenskrig spillede Gredsted afgørende roller i den censur og overvågning af telefonien og telegrafien, som regeringerne indførte.

Under 1. Verdenskrig var det Telegrafdirektoratets Sekretariat, hvor Gedsted var kontorchef fra 1916, som varetog den praktiske side af censuren. Gredsted samarbejdede om censuren med chefen for Udenrigsministeriets Pressebureau, Marinus L. Yde.

Under 2. Verdenskrig udnævntes Gredsted til øverste chef for ”Udenrigsministeriets og Ministeriet for offentlige Arbejders Udvalg for Telegrafcensuren”, som udførte overvågningen af telefonien og telegrafien. Gredsted fik assistance af chefen for Udenrigsministeriets Pressebureau, Karl Eskelund, som håndterede pressecensuren. Under besættelsen kom censuren under tysk kontrol, men Gredsted fortsatte som chef. I 1943 arbejdede der cirka 190 mennesker under Gredsted i censuren.

Som de fleste embedsmænd fulgte Gredsted regeringens linje i samarbejds- og forhandlingspolitikken. Men det satte også Gredsted i nogle svære situationer. Under Jødeaktionen i oktober 1943, hvor de danske jøder blev anholdt og sendt til koncentrationslejre i Tyskland, beordrede tyskerne eksempelvis Gredsted til at lukke telefon- og telegrafforbindelserne i Storkøbenhavn, så jøderne ikke blev advaret om aktionen.

Gredsteds samarbejde med besættelsesmagten gjorde ham upopulær blandt nogle af medarbejderne, som efter befrielsen i maj 1945 anklagede ham for unational optræden. På opfordring fra ministeren for offentlige arbejder indledte rigsadvokaten og politiet en undersøgelse af Gredsteds forhold under krigen. Gredsted var meget plaget af anklagerne, som han forsøgte at gendrive i et dementi til Ritzaus Bureau. Politiundersøgelsen mod Gredsted nåede ikke at blive afsluttet, inden han døde på Frederiksberg Hospital i februar 1946 efter en længere periode med sygdom.

• censur
• Danmarks historie, 1901-1940
• Danmarks historie, 1940-1945
• Telegrafcensuren

• Nielsen, Jacob Vrist, 2021. Truslen mod Demokratiet: Teleovervågning i Danmark 1916-1945, ph.d.-afhandling, Københavns Universitet.
• Interview med Gredsted i Berlingske Tidende (Morgen) 24.9.1943.
• Kraks Blaa Bog 1943.