Tsai Ing-wen

Ved præsidentvalget den 14.januar 2012 stillede Tsai Ing-wen og Ma Ying-jeou op i en direkte duel. Ma vandt valget med 51,6% af stemmerne. Som konsekvens af nederlaget valgte Tsai at trække sig som leder af DPP.

Hovedårsagen til Tsai og DPP's store valgsejr i 2016 var, at især de unge vælgere var meget utilfredse med Ma Ying-jeou og GMD's tilnærmelsespolitik mod Kina. I 2014 kulminerede denne utilfredshed i Solsikkebevægelsen, hvor unge taiwanere i protest over Ma Ying-jeous forestående handelsaftale med Kina, besatte dele af den lovgivende yuan. Tsai Ing-wen deltog selv personligt i nogle af demonstrationerne og opnåede en stor popularitet blandt de unge vælgere.

En af de vigtigste emner i taiwansk politik er forholdet til Folkerepublikken Kina. Modsat GMD, som er præget af en kinesisk nationalisme, og derfor holder fast på, at Taiwan er en del af Kina (bare ikke Folkerepublikken Kina), har Tsai arbejdet for DPP's taiwanske nationalisme og forsøgt på diplomatisk vis at kæmpe for en øget taiwansk uafhængighed.

Fra Kinas side har der derfor været en øget konfrontation siden Tsai blev valgt i 2016, hvor Xi Jinping og kommunistpartiet allerede i juni 2016 suspenderede alle de diplomatiske aftaler mellem Kina og Taiwan, som var blevet opbygget under Ma Ying-jeous præsidentskab.

Samtidig skrev Xi Jinping i januar 2019 et åbent brev til Tsai Ing-wen, hvori han foreslog en plan for en fremtidig inddæmning af Taiwan i Folkerepublikken Kina under "ét land – to systemer". Tsai afviste dette i en tale, hvor hun samtidig slog fast, at DPP heller ikke anerkender "1992 konsensussen".

Tsai har dog samtidig formået ikke at provokere Beijing unødigt på spørgsmålet om, hvorvidt hun og DPP vil erklære Taiwan officielt uafhængigt. En sådan erklæring er en rød linje for Kina, og uafhængighedserklæring fra en taiwansk regering vil potentielt provokere Kina til at invadere Taiwan. Derfor har Tsai i begge sin perioder holdt fast på, at "Taiwan ikke behøves at erklære sig uafhængige, da landet allerede de facto er uafhængigt".

Siden Tsai blev præsident i 2016 er der ti lande lande, som har droppet deres diplomatiske relationer til Taiwan til fordel for Folkerepublikken Kina. Samtidig har Taiwan dog under Tsai Ing-wen oplevet en voksende uofficiel støtte fra vestlige lande, herunder bl.a. USA. Det kulminerede den 2.august 2022, hvor formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi var på besøg i Taiwan. Dette besøg vakte stor vrede hos den kinesiske regering, som reagerede med en udvidet militærøvelse i Taiwan-strædet.

Under Tsai Ing-wens to præsidentperioder er det blevet gennemført flere værdipolitiske love. Først og fremmest er rettighederne for de oprindelige folk blevet forbedret bl.a. i 2017, hvor de 16 oprindelig folks sprog blev gjort til officielle sprog i Taiwan. I 2017 blev Taiwan også det første land i Asien, hvor det blev lovligt at gifte sig for to personer af det samme køn.

Selvom Tsai Ing-wen og DPP generelt fører en mere socialliberal økonomisk politik end GMD, så har de socioøkonomiske resultater ikke været så succesfulde. Regeringen har oplagt en større del af Taiwans energiforsyning til grøn energi især gennem investeringer i vindindustrien. Imidlertid har den taiwanske økonomi i 2024 stadig af flere strukturelle problemer. Det gælder bl.a stigende huspriser, stagnerede indkomster og en generel stigende økonomiske ulighed. Derudover har Taiwan også under Tsai oplevet deciderede økonomiske mangler, såsom i marts 2023, hvor en fødevarekrise førte til en generel mangel på æg. Flere af disse socioøkonomiske udfordringer hænger sammen med Covid-19 pandemien, som også ramte Taiwans økonomi hårdt.