Tornby Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Tornby Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret, apsissen og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. I apsissen er et tilmuret romansk vindue for eksempel genbrugt som skab. Også den runde korbue mellem koret og skibet er fra kirkens opførelse. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er stadig i brug, mens den tilmurede syddør endnu er synlig udvendigt.

Tårnet er egentlig sengotisk (ca. 1400-1550), men er istandsat så meget, at kun få dele er tilbage fra den tid. Det oprindelige hvælvede loft var så nedstyrtningstruet, at man i 1949 tog det ned og erstattede det med et nyt. Også apsissens hvælvede loft er sandsynligvis en senere tilføjelse.

Indvendigt fremstår kirkerummet som et varmt og indbydende rum, takket være det mørke træinventar og det gulbrune loft, som spejles i det gule teglstensgulv, som er belagt med ottekantede fliser.

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men der blev i 1908 fundet sengotiske scener fra det gamle testamente i koret, som dog atter blev overhvidtet. Ved samme istandsættelse stødte man også på en fragmentarisk runeindskrift, hvor der i oversættelse stod ”Thorsten Bre… ristede disse runer i pinsedagene… Han havde megen glæde af tonerne (korsangen) om morgenen dér.” Man læste på et tidspunkt ordet ”tonerne” som ”Johanne”, hvilket gav anledning til megen debat.

Kirkens ældste inventarstykker er det murede alterbord og døbefonten af granit, som begge er fra romansk tid.

Døbefonten er udsmykket med bægerblade på den halvkugleformede kumme og med halvrunde nichelignende indskæringer på den keglestubformede fod.

På alterbordet står kirkens forholdsvis lille sengotiske altertavle fra omkring 1525. Altertavlen er opbygget som et skab med to låger og er rigt udsmykket med figurer. I skabslågerne ses de tolv apostle, mens midtskabet indeholder flere forskellige figurer og scener. Nederst i midten ses kongernes tilbedelse af det nyfødte Jesusbarn, mens man øverst ser Gud fader siddende med den døde Jesus – et motiv traditionelt kendt som ”Nådestolen”.

Den enkle prædikestol er fra 1850 og stod oprindeligt i Skt. Catharinæ Kirke i Hjørring.

I kirken er der en del gravminder. På væggene er der således ophængt to epitafier, dvs. mindetavler, fra hhv. senest 1618 og senest 1777. Hertil kommer to gravsten fra 1650 og 1809, mens der på kirkegården findes en grav over en engelsk flyverløjtnant, der forulykkede over Vesterhavet i 1945.