Faktaboks

Sogn
Sankt Catharinæ Sogn
Provsti
Hjørring Søndre Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Hjørring Kommune

Sankt Catharinæ Kirke er den største af Hjørrings tre middelalderkirker. Modsat de to andre kirker er Sankt Catharinæs historie præget af store ombygninger, nedrivninger og tilbygninger, som har givet kirken sin nuværende, anselige skikkelse.

Kirkebygning

Kirkens ældste del er stykker af skibets murværk, som er fra romansk tid. Alt andet er senere tilføjelser. I gotisk tid tilbyggede man koret, et sakristi (præsteværelse) på korets nordside, et sidekapel mod syd og tårnet mod vest. Den store tilbygning mod nord er fra 1924-1926.

I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl, bortset fra tårntaget som er belagt med bly.

Den romanske kirke

Da kirken først blev opført i romansk tid, bestod den af et kor og et skib, som var bygget af munkesten. Den har formodentlig lignet den nærliggende Sankt Hans Kirke, som endnu står relativt uforandret. Kun et lille stykke bevaret murfremspring afslører denne oplysning, da alle væsentlige detaljer fra romansk tid ellers er forsvundet.

Tilbygninger og ombygninger i gotisk tid

I begyndelsen af 1400-tallet gennemgik kirken sin første ombygning, da det romanske kor blev revet ned og erstattet med det nuværende, tresidede bygningsafsnit. Sankt Annæ Kapel, altså kirkens sydende hvor alteret nu står, blev tilbygget i midten af 1400-tallet. Fra gamle kort kendes også et formodentligt sengotisk våbenhus, som stod lige vest for Sankt Annæ Kapel. Dette våbenhus blev revet ned i 1829, da hovedindgangen blev flyttet til Sankt Annæ Kapel, hvor man opførte et klassicistisk indgangsparti.

Tårnet

Tårnet på skibets vestende er den sidste tilbygning fra 1400-tallet. Ligesom resten af kirken er også denne bygningsdel præget af senere ombygninger, og de svungne gavle i barokstil er for eksempel fra slutningen af 1700-tallet. Sådanne gavle er et typisk træk for nordjyske kirker. Det store indgangsparti i tårnets vestende er fra 1908, hvor kirkens hovedindgang igen blev flyttet. Den gamle hovedindgang i Sankt Annæ Kapel har siden fungeret som præstedør.

Senere ombygninger og tilbygninger

I 1793 brændte kirken. Ved det efterfølgende reparationsarbejde, besluttede man at genopføre gavlene på kirken, så de passede til tårnets svungne barokgavle. I 1855 tilbyggede man et kapel på kirkens nordside, og i 1867 fik vinduerne deres nuværende udseende.

Den store ombygning 1924-1926

Kirkens mest anselige ombygning skete dog først i 1924-1926, ved arkitekten Harald Lønborg-Jensen. Kapellet på skibets nordside blev revet ned, og erstattet af en kæmpemæssig, treskibet tilbygning, som var større end hele den gamle kirke. Ved samme lejlighed blev alteret flyttet fra koret til Sankt Annæ Kapel, og derfor er Sankt Catharinæ Kirke nu et sjældent eksempel på en kirke, hvor menigheden vender mod syd under gudstjenesten, frem for mod øst.

Den store nye tilbygning blev opført med respekt for kirkens øvrige udseende, og indgår derfor som en naturlig del af bygningen, til trods for dens anselige størrelse.

Det indre

Kirkens indre præges i både den nye og gamle del af de høje, hvælvede lofter. Tilbygningen mod nord er af buerækker inddelt i tre skibe, og giver rummet en monumental karakter.

Inventar og gravminder i Sankt Catharinæ Kirke

Inventaret i Sankt Catharinæ Kirke er fra flere forskellige perioder, med dele fra både romansk tid, gotikken, barokken og fra 1920'ernes store ombygning.

Romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af gotlandsk sandsten. Den er udsmykket med bægerblade på kummen, mens foden er udsmykket med tre menneskehoveder og et vædderhoved

Gotisk tid

I kirken er der også bevaret flere inventardele fra gotikken. Det ældste af disse inventardele er det unggotiske korbuekrucifiks som er fra ca. 1275. Fra den anden ende af den gotiske periode, ca. 1520, stammer to figurer af Sankt Catharina og Sankt Peter, som oprindeligt hørte til en nu forsvunden altertavle.

Barokken

Den fint udførte altertavle er fra 1651-1652, og blev udført af den virksomme snedker Christen Billedsnider. Den anselige altertavle i bruskbarok stil er centralt udsmykket med et relief der viser den sidste nadver, mens toppen er udsmykket med relieffer af Korsfæstelsen og Kristi Himmelfart.

Nyere tid

Kirkens prædikestol er fra 1926, og blev ligesom tilbygningen samme år tegnet af Harald Lønborg-Jensen. Den er udsmykket med evangelistmalerier. Den gamle prædikestol fra 1850 blev overført til Tornby Kirke.

Gravminder

I kirken findes flere epitafier, dvs. mindetavler. Disse er fra 1652, 1916 og 1919. Sakristiet har tidligere indeholdt adskillige begravelser, både i en muret krypt og på loftet, men disse blev nedlagt ved kirken ombygning i 1920’erne.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig