Tommerup Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Tommerup er kirken opført i granit.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug i mestendels uændret form, mens norddøren er muret til. Hver af skibets langmure har haft to små romanske vinduer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den gotiske periode byggede man angiveligt allerede i første halvdel af 1400-tallet tårnet ud for skibets vestlige gavl. Det har mod syd haft en dør, som senere er blevet muret til. Tårnets taggavle er prydet med slanke spidsbuer, savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og kamtakker.

I den sengotiske periode omkring år 1500 opførte man våbenhuset, og man rev det romanske kor ned for at opføre det nuværende, der på langmurene under taget har savskifte. På gavlen er der en båndblænding og den nederste halvdel af en frise af rombeformede blændinger, mens den øvre del er forsvundet ved en ommuring af gavltoppen, ligesom også kamtakkerne må være senere ommurede.

På skibets nordside byggede man i 1920 det brede kapel med to selvstændige gavle. Her genbruges elementer fra det gotiske formsprog med støttepiller, blændinger, savskifter og kamtakker.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I skibets nordside står der en romansk døbefont af granit. Foden er en terningebase med tovstave, og om det cylindriske skaft løber en kraftig tovstav. Den glatte kumme har stejle, næsten lodrette sider.

På korets nordvæg hænger der et korbuekrucifiks fra den gotiske periode omkring år 1400. Som navnet antyder hang det oprindeligt på dets traditionelle plads over korbuen.

Prædikestolen fra tiden omkring 1580 er i renæssancestil, men den har senere tilføjelser, der må tilskrives den barokke billedskærer Anders Mortensen. Den har i fagene arkader med relieffer af de fire evangelister. På hjørnerne er der pilastre, dvs. halvsøjler.

Altertavlen fra 1650 er et bruskbarokt arbejde med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter, der er tilskrevet billedskæreren Anders Mortensen. Den er på renæssancevis arkitektonisk opbygget med felter, søjler og vinger, men barokken viser sig i de perspektivisk knækkede friser, i de snoede søjler og i vingernes bruskværk. I det store, midterste felt er der et maleri, som formentlig er fra 1742 af en lokal maler. Det viser den sidste nadver.