Ting Jellinge Kirke

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Den nordlige er muret til, mens den sydlige stadig er i brug. I de fag, hvor der ikke var døre, og i skibets vestlige gavl er der spidsbuede vinduer, hvis huller er oprindelige fra den gotiske periode. Kirkens fag er afgrænset af støttepiller, og mod vest er der en taggavl med gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Tilbygningen er til skibets gesimshøjde fra den gotiske periode og muret af munkesten. Dets nederste del bruges som våbenhus, og det har mod syd en oprindelig, fladbuet dør. I 1747 blev dets overdel i bindingsværk nedbrudt og erstattet af et en ny overdel opført i små, gule og lysflammede teglsten. Mod hvert verdenshjørne har det et par slanke, rundbuede glamhuller til klokkernes lyd, og det krones af et pyramideformet tag.

I det indre står kirken hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, hvælvede lofter. Skibets to hvælv er krydshvælv, mens korets hvælv er lavere og tredelt.

Døbefonten er af granit, og den har en glat kumme, som er blevet hugget til.

I kirken hænger der et gotisk lægmandskrucifiks fra anden halvdel af 1400-tallet. Figuren har lukkede øjne, let kruset fuldskæg, strakte arme, lille lændeklæde og korslagte fødder. Korstræet og bemalingen er nyere.

Som alterprydelse tjener en syvarmet lysestage og østvinduets glasmosaik fra 1952, der forestiller den gode hyrde.

De er fra omkring år 1850 og malet i en lys blå og hvid. Prædikestolen har tre fag med glatte hjørnesøjler. I fagenes fyldinger er der udskårne palmet-ornamenter og et senere kristusmonogram.