Terslev Kirke

De ældste bevarede bygningsdele er skibets to østlige fag, der er fra den romanske periode (ca. 1050-1275). Her har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord og angiveligt to vinduer i hver langmur. Af dem er der kun bevaret rester af de nordlige vinduer og norddøren.

Det ombyggede kor og den vestlige forlængelse af skibet må være opført ved samme tid omkring år 1300. På dets sydside er der bevaret rester af en tilmuret, svagt tilspidset præstedør, og mod nord er der et højt, næsten helt rundbuet, tilmuret vindue. Efter dets plads at dømme må det formodes, at koret har haft to vinduer i denne mur. I den seneste middelalder, formentlig efter sakristiets opførelse, har koret fået store, brede, spidsbuede vinduer.

Omkring år 1300 forlængede man skibet et fag mod vest. I denne tilbygning lavede man nye døre på nord- og sydsiden. Den sidste benyttes endnu, men er omdannet, mens norddøren udvendig ses tilmuret. Også de slanke, spidsbuede vinduer på skibets nordside er antagelig fra denne tid.

Samtidig med disse bygningsarbejder har man opført støttepiller på koret og skibet.

Sakristiet har i murene spor efter oprindelige vinduer. Gavlen har en lille tinde på toppen og to sidetakker samt tre spidsbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher, over et savskifte, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Blændingsgavlen lader til at være fra før år 1400.

Tårnet er antagelig fra 1400-tallet, og det er opført i munkesten med enkelte bånd af kalksten. Under taget er der i spidsbuede murfelter tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, og taggavlene har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger.

Mod syd er der efter 1850 bygget et våbenhus, som efterligner det gotiske formsprog. Det har en spidsbuet dør, kamtakker og spidse højblændinger.

Efter 1850 har korets og skibets østlige gavle fået nye kamtakker, nye gesimser er påmuret kor, skib og tårn, og tårnets murværk er for en stor del blevet skalmuret, dvs. at et nyt lag mur af æstetiske årsager er muret på ydersiden af den oprindelige, ligesom alle vinduer er blevet udskiftet.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Korets og skibets tre krydshvælv er fra perioden mellem 1300 og 1350. Sakristiets og tårnets hvælv er fra deres respektive opførelse.

Den monolitiske, romanske døbefont af granit har en kumme med en tynd rundstav foroven, dvs. et profileret bånd. Forneden om skaftet er der en svær tovsnoning.

Prædikestolen fra omkring 1630 er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. De fire fag har på hjørnerne kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller dyderne klogskab, styrke, mådehold, retfærdighed og håb. I fagenes felter er der arkader med relieffer af evangelisterne. Træet står renset med enkelte forgyldte detaljer.