Faktaboks

Taps Kirke
Sogn
Taps Sogn
Provsti
Kolding Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Kolding Kommune
Taps Kirke
Taps Kirke. Foto: 2016.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Taps Kirke er en sognekirke, som ligger sydvest for Taps, ca. 10 kilometer syd for Kolding og kun godt 600 meter nord for, hvor grænsen gik til Tyskland mellem 1864 og 1920.

Kirkegård

Rundt om den langstrakte kirkegård, der synes at have bevaret sine middelalderlige grænser, er der kampestensdiger, som brydes af indgangsporte i syd og øst. Nordøst for kirkegården ligger der en kirkelade.

Kirkebygning

Kirken består af et romansk kor med en apsis og et skib, som er bygget af granitkvadre. Hertil kommer et sengotisk tårn mod vest og et våbenhus mod syd fra slutningen af 1800-tallet.

I kirkens ældste dele, nemlig koret, apsissen og skibet, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. I apsissen, som i dag er adskilt fra koret via en indskudt mur med to døre, findes bl.a. tre oprindelige vinduer, hvoraf de to står som indvendige nicher. Alle andre vinduer er yngre. En anden oprindelig detalje er korbuen, som har beholdt sin oprindelige udformning, hvor de ellers mange steder blev udvidet senere i middelalderen.

Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er norddøren muret til, mens syddøren endnu er åben i forandret tilstand. Syddørens prægtige portal, med dobbelte søjler og et dekorativt felt med den korsfæstede Kristus og jomfru Maria og Johannes, er nemlig flyttet til våbenhusets indgang ved dettes opførelse.

Det sengotiske tårn er bygget af munkesten og genbrugte kvadre fra skibets delvist nedrevne vestgavl. I dag er tårnet dog meget præget af senere skalmuringer, dvs. murlag sat uden på de oprindelige. Disse skalmuringer markeres i nogle af de årstal, der ses på tårnet, 1801, 1878 og 1902, mens et andet muranker mellem de vestre lydhuller forestiller Christian 7.s kronede spejlmonogram – et motiv der også ses på den nærliggende Sønder Stenderup Kirke.

Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en høj, rund bue, og via et nyere trappetårn på tårnets nordside er der adgang til de øvre etager. Øverst har tårnet et pyramideformet spir.

Våbenhuset er fra kort før år 1900 og med cementpudsede sten, som imiterer kvadersten med sine fuger.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de høje, flade bjælkelofter, samt af kontrasten mellem det overvejende yngre inventar i skibet kontra det ældre i koret.

Inventar og gravminder

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med liljeornamenter og en udhugget fod på foden, mens kummen er glat.

I kirken findes også et unggotisk korbuekrucifiks fra omkring 1225-1250.

Kirkens mest bemærkelsesværdige inventarstykke er den prægtige sengotiske skabsaltertavle fra mellem 1400-1550, som har et midterparti og sidefløje, der er forhøjet efter nederlandsk forbillede. Den figurrige altertavle indeholder centralt en korsfæstelsesscene flankeret af fire figurer, mens de to fløje (lågerne) indeholder figurer af de 12 apostle.

Den relativt enkle prædikestol, som er udsmykket med forgyldt skrift og er opstillet på en riflet søjle, stammer fra slutningen af 1800-tallet.

Kirken er relativt rig på gravminder, og på skibets vestvæg hænger således to epitafier, mens der i våbenhuset findes en gravsten fra romansk tid og to fra hhv. 1640 og ca. 1766. I våbenhuset findes desuden en granitplade med tre hjulkors, som stammer fra bronzealderen.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig