Faktaboks

Tårs Kirke
Sogn
Tårs Sogn
Provsti
Hjørring Søndre Provsti
Stift
Aalborg Stift
Kommune
Hjørring Kommune
Tårs Kirke - Hjørring Kommune

Kirken er opført i romansk tid og er bygget af granitkvadre. Senere i middelalderen blev et tårn tilbygget, men dets overdel blev revet ned, hvorfor underdelen (til venstre i billedet) i dag fremstår som en del af skibet.

Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Tårs Kirke - Hjørring Kommune
Kalkmaleri i kirkens apsis. Det forestiller evangelisten Johannes, Johannes Døberen og Jomfru Maria.
Af .
Licens: CC BY SA 2.5

Tårs Kirke er en typisk nordjysk kvaderstenskirke, hvis vestende er opført som underdelen til et for længst forsvundet tårn.

Kirken ligger i Tårs ca. 11 kilometer sydøst for Hjørring.

Kirkebygning

Kirken består af et kor, en apsis og et skib fra romansk tid (ca. 1050-1275). Senere i middelalderen, i gotisk tid (ca. 1250-1550), tilføjede man et våbenhus på skibets nordside og et tårn på skibets vestende. Tårnets overdel er senere revet ned, og bygningsdelen fremstår derfor nu som en del af skibet.

I dag er kirkens yngre dele hvidkalket, mens det romanske murværk i kirkens ældste dele er synlige. Tagene er belagt med bly og røde tegl.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Tårs Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret, apsissen og skibet, er der til trods for omfattende reparationer i århundredernes løb bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er norddøren stadig i brug, mens den tilmurede syddør kan anes i murværket. To oprindelige vinduer er også bevaret i tilmuret tilstand, ét i apsissen og ét som en tydeligt defineret niche på ydersiden af skibets nordmur. På nordmuren er der også en tilmuret dør højt oppe på muren, hvis funktion er ukendt.

Tilbygninger

Den gotiske vestende af skibet, som tydeligt er markeret i overgangen fra blytag til tegltag, er opført som underdel til et tårn, hvis overdel dog må være blevet revet ned på et tidligt tidspunkt. Det kan bl.a. ses på buen, der forbinder de to bygningsdele indvendigt, da den havde været unødvendig, hvis ikke den havde skullet bære vægten af den nu forsvundne overdel.

Kirkens indre

Indvendigt præges det ret store kirkerum af det farvemæssige samspil mellem de gulmalede bænke og det mørkt røde bjælkeloft i skibet.

Kalkmalerier i Tårs Kirke

I apsissen er der bevaret fragmentariske kalkmalerier fra ca. 1225-1250, som forestiller en tronende Kristus omgivet af evangelistsymboler samt en række apostle.

Inventar og gravminder i Tårs Kirke

Inventaret i Tårs Kirke er fra flere forskellige perioder. Særligt renæssancen er stærkt repræsenteret.

Romansk døbefont

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er udsmykket med udhuggede andreaskors på foden, mens kummen er opdelt i en række felter, som hver er udsmykket med et kors.

Altertavle og prædikestol fra renæssancen

Tårs Kirke - Hjørring Kommune
Prædikestolen er fra begyndelsen af 1600-tallet. Den er opbygget af seks fag, hvoraf de tre midterste springer frem som en karnap.
Af .
Licens: CC BY SA 2.5

Både altertavlen og prædikestolen i renæssancestil er fra begyndelsen af 1600-tallet.

Den brede altertavle er opdelt i en række felter, som adskilles af dobbelte søjler. Det centrale maleri forestiller den korsfæstede Kristus, som på maleriet ovenover genopstår og farer til himmels.

Typisk for egnen er prædikestolen opbygget af seks fag, hvoraf de tre midterste springer frem som en karnap. De tre midterste fag er dekoreret med scener fra Jesu liv, mens de andre er udsmykket med billeder af helgener.

Gravminder

Kirken er forholdsvis rig på gravminder. I tårnunderdelens nordmur er der indsat to ornamenterede gravsten fra romansk tid, mens der i koret findes en gravsten over et ægtepar, som døde i hhv. 1547 og 1571. I koret findes der desuden hele to gravsten og et epitafium, dvs. en mindetavle, over den samme mand, som døde i 1758. Endnu et epitafium er ophængt over et ægtepar, som døde i hhv. 1771 og 1796, mens der i våbenhuset findes en gravsten fra 1778.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig