Tårs Kirke.

.

Tårs, tidligere stationsby i Vendsyssel 10 km sydøst for Hjørring, ved rute 553; 1886 indb. (2017).

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1264 som Thorse, formodentlig af gudenavnet Thor og gammeldansk sǣ 'sø'.

1913-53 var Tårs station på jernbanen mellem Hjørring og Hørby. I dag er byen handelscenter i Hjørring Kommune med bl.a. skole og ældreomsorg samt flere virksomheder, der opbevarer og forhandler landbrugets grovvarer. Byens største industrivirksomhed er Scandic Food, der i Tårs fremstiller frugtbaserede produkter, honning og ermoler.

Tårs Kirke er en romansk kvaderstenskirke med skib, kor og apsis fra ca. 1200. Et tidligt gotisk tårn er, bortset fra nederste stokværk, senere nedrevet, og kirkens klokker hænger i en klokkestabel vest for kirken. I apsis ses rester af et større kalkmaleri med Johannes Evangelist, Johannes Døber og Maria, antagelig fra ca. 1250.

Tårs Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig