Svogerslev Kirke

Kirken er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget i rundbuet stil, og en del var i natur- og teglsten. I Svogerslev Kirke er kun skibet bevaret, og det er opført i kridt-, fråd- og kampesten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Hver af skibets langmure har haft to små romanske vinduer.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Alle tilbygningerne er fra tiden omkring midten af 1400-tallet i den gotiske periode. Her er koret angiveligt det først opførte. Det har haft et spidsbuet vindue mod øst, og det har på taggavlen blændinger og kamtakker, mens skibets østlige romanske gavl i den gotiske periode har fået påmuret kamtakker.

Både våbenhuset og tårnet har taggavle med gotiske dekorationer, og øverst på tårnet mure er der glamhuller til klokkernes lyd.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

I korbuen står der en romansk døbefont af granit af den såkaldte Roskildetype. Dens kumme har foroven en mindre tovsnoning, og ved overgangen til foden er der en rundstav.

Prædikestolen fra 1598er udført i høj-renæssancen antageligt af Oluf Krog. Den har i fagene arkader med relieffer af de fire evangelister. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller mænd og kvinder.

Alterbordets panel og altertavlen er et oprindelig samhørende arbejde fra 1618. Panelet har på forsiden to blanke arkader, som flankeres af tre hermer, som repræsenterer dyderne klogskab (med spejl), retfærdighed (med vægt og sværd) og håb (med fugl).

Altertavlen er bygget op omkring to korintiske søjler med rigt dekorerede bælter om bunden, og herimellem er der to arkader med skrifsteder opdelt af en herme, som forestiller troen (med bog). På ydersiderne er der såkaldte storvinger med ovale felter, hvori der er relieffer af styrken (med søjle) og mådehold (der blander vand i vinen). Toppen er udformet efter et lignende skema.

Der er ligeledes bevaret et korbuekrucifiks fra 1625-1650. Som navnet antyder er dets traditionelle plads over korbuen, hvor det også hænger i dag.

Der er i tårnrummet bevaret en gravsten fra midten af 1600-tallet, som i hjørnerne har cirkler med evangelisternes attributter, dvs. særlige kendetegn. Over indskriftfeltet er der et relief af Kristi opstandelse, som er flankeret af skriftsteder. Nederst på stenen er der en medaljon med dødssymboler flankeret af skriftsteder.