I 1500- og 1600-tallet oplevede Spanien en veritabel kulturel guldalder. Erasmus af Rotterdams humanisme og idealet om oplysning og dannelse til alle vandt indpas ved hoffet og sivede derfra videre ud i samfundet. I litteraturen var idealisering et nøglebegreb, der gik igen i tidens foretrukne genrer, ridderromanen og hyrderomanen og -digtene. Samtidig fandtes en modstrømning i form af den komiske og kyniske pikareske roman, forløberen til moderne tids realisme.
Med Miguel de Cervantes Saavedras hovedværk Don Quixote, som indeholder elementer fra en lang række genrer, fødtes ifølge visse forskere den moderne roman.
Guldalderen er dog især kendetegnet ved den enorme produktion af skuespil og Lope de Vegas udvikling af la comedia nueva, det nye teater, samt hans efterfølger Pedro Calderón de la Barcas psykologisk komplekse dramatik. Denne fik senere stor indflydelse på bl.a. den europæiske romantiske litteratur.
Med Calderóns død i slutningen af 1600-tallet afsluttedes denne æra i spansk litteratur. De følgende to århundreder opfattes som en slags parentes uden nybrud eller væsentlige frembringelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.