pikaresk roman

Artikelstart

Pikaresk roman, skælmeroman, hvor hovedpersonen er en gavtyv, en småkriminel, tit en faderløs, i skiftende sultejob som tyende, skuespiller, prostitueret e.l., måske med en social mobilitet opad.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pikaresk kommer via fransk fra spansk picaresco, af pícaro 'slyngel, skurk, bedrager'.

Romanen består typisk af en serie episoder og er gerne formet som hovedpersonens memoirer, mere eller mindre angerfulde over et amoralsk levned.

Genren stammer fra Spanien ca. 1600; begyndelsen gjordes med den anonyme Lazarillo de Tormes (1554, da. 1945) og fortsattes bl.a. med Mateo Alemáns Guzmán de Alfarache (1-2, 1599-1604) og Francisco Gámez de Quevedo y Villegas' La vida del buscón (trykt 1626).

Genren, hvortil også hører fortællinger som Cervantes' Rinconete y Cortadillo (1613, da. 1780-81, 1988), var uhyre populær ved sin komik og kynisme, et modbillede, men til en vis grad også en bekræftelse af det stivnede, standsopdelte samfund med dets dyrkelse af byrd og ære.

Genren forplantedes til andre lande med værker som H.J.C. von Grimmelshausens Der abentheuerliche Simplicissimus Teutsch (1669, da. 1898, 1963), Charles Sorels Histoire comique de Francion (1623) og A.R. Lesages Histoire de Gil Blas de Santillane (1715-35, da. 1749-50) samt Daniel Defoes Moll Flanders (1722) og H. Fieldings Joseph Andrews (1742, da. 1749, 1968).

Den pikareske roman er et af den realistiske romans ophav. Efterhånden indgik typen i udviklingsromaner, rejseromaner, samfundsromaner af varierende arter.

Men endnu i 1900-t. kan træffes "rene" pikareske romaner som Thomas Manns Bekenntnisse des Hochstaplers Felix Krull (1954, da. 1955) og på dansk fx Mogens Klitgaards Gud mildner Luften for de klippede Faar (1938) og Klaus Rifbjergs Anna (jeg) Anna (1969).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig