Smidstrup Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Smidstrup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Det samme gælder den lidt yngre vestende af skibet, som blev opført endnu i romansk tid.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren er i dag tilmuret, men er stadig svagt synlig udvendigt, lige vest for skibets vestligste vindue. Den tilsvarende syddør overfor er endnu i brug, og forbinder i dag våbenhuset med skibet. De små vinduer man kan se på koret, mod nord og øst, er også fra romansk tid (det østre dog tilmuret, men synligt udefra). Mest interessant er dog et bevaret ”spedalskhedsvindue” på sydsiden af koret, et lavtsiddende vindue hvor syge med smitsomme sygdomme i middelalderen kunne følge gudstjenesten uden risiko for at smitte den øvrige menighed.

I senmiddelalderen gennemgik kirken en række forandringer. Korbuen blev udvidet, og syd for skibets østende blev kirkens karakteristiske, anseelige kapel opført. Kapellet er forbundet med skibet gennem en bred, rund bue, og har typisk for sin opførelsestid et hvælvet loft. Korets hvælvede loft er sikkert også fra denne tid.

Nogenlunde samtidig med kapellet blev også tårnet bygget. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest. En bemærkelsesværdig detalje er kong Frederik 5.s store jernmonogram på tårnets vestgavl. Det er givetvis opsat samtidigt med årstallet nedenunder, 1754, som nok er opsat til minde om en ombygning af tårnets øvre del.

Våbenhuset, som er sammenbygget med kapellet, er yngre, men dets alder er ikke præcist fastslået.

Indvendigt står kirken med hvidkalkede vægge og et gult og rødt bjælkeloft i skibet, som kontrasterer med de hvælvede lofter i resten af kirken. Flere kalkmalerier er bevaret i kirken, særligt på korets hvælv.

I kirken findes en rig serie af kalkmalerier, alle fra kort før Reformationen. Foruden rigt rankeværk kan man i koret bl.a. se symbolerne for de fire evangelister. Matthæus repræsenteres af et menneske med vinger, Markus af en løve, Lukas af en okse, og Johannes af en ørn. I kapellet er der malerier af Kristus som Smertensmand og af Veronika med svededugen. På vestvæggen samme sted ses en fremstilling af Dommedag.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med relieffer af to løver, en drage og en kerub.

Altertavlen er fra begyndelsen af 1500-tallet. Den er rigt udsmykket med store, udskårne figurer. I midten ses Gud der holder den døde Kristus, mens de to figurer i siderne forestiller Jomfru Maria og en ukendt biskop.

Prædikestolen i renæssancestil er fra ca. 1610-1620. På dens fem fag er der malerier af de fire evangelister og Kristus, mens fagene opdeles af hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle. Den tilhørende himmel er fra midten af 1700-tallet, og er udsmykket med Christian 6.s monogram.

En af kirkens mere usædvanlige dekorationer er de 12 malerier, som er ophængt på skibets vestvæg. Disse stammer fra et pulpitur (en balkon), som blev opsat i 1701, men siden er taget ned.

Af gravminder i kirken kan nævnes en mindetavle fra 1755, samt tre mindetavler over faldne i 1. Slesvigske Krig (1848-1851).