Skrave Kirke

Kirkegården synes ikke at være udvidet siden middelalderen, og er omgivet af stenbesatte jorddiger fra 1872. Kirkegårdens eneste indgang er en muret portal i vestdiget, som meget vel kan stamme fra middelalderen. Vest for denne portal står en staldbygning, som i hvert fald har stået der siden 1850.

Kirken består af et romansk kor og et skib, som er bygget af kvadre udvendigt og rå kampesten indvendigt. Hertil kommer et tårn fra gotisk tid samt et våbenhus på vestsiden fra 1890.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret flere oprindelige detaljer. I koret ses bl.a. to oprindelige vinduer. Det ene mod nord er genåbnet i nyere tid, mens korets østvindue er synligt udefra i form af en niche. Også i skibets sydvæg gemmer der sig et oprindeligt vindue, som dog i dag står helt tilmuret. De øvrige, større vinduer er yngre.

Oprindeligt havde kirken, som alle andre middelalderkirker, to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende, samt lidt mere usædvanligt en præstedør i korets sydside. Alle disse døre er i dag muret til. De to i skibet er dog synlige både indvendigt og udvendigt, mens præstedøren kun kan anes som et stykke manglende sokkel på ydersiden af koret.

Et sæt mere interessante oprindelige detaljer kan ses på korgavlen. Her er to af kvadrene nemlig udsmykket med udhuggede figurer, som forestiller Kristus med en korsglorie og en biskop med bispehue.

Kirkens ret lave tårn er fra gotisk tid, omtrent 1400-1450, og er bygget af genbrugte kvadre fra den nedrevne vestgavl, kampesten og munkesten, hvoraf sidstnævnte særligt er synligt på overdelen af tårnet. Tårnets overdel er dog noget præget af skalmuring med yngre mursten, dvs. et lag mur som er muret uden på det oprindelige murværk. Indvendigt er tårnrummet forbundet med skibet gennem en rund bue, og gennem en dør i vestvæggen er der forbindelse til våbenhuset. Via et trappehus på nordsiden af tårnet er der adgang til tårnets øvre etage, og øverst har tårnet et pyramideformet spir, som fik sin nuværende form i 1690.

Kirkens yngste tilbygning er våbenhuset vest for tårnet, som blev opført i 1890 til erstatning for et ældre våbenhus, der stod ud for skibets dengang stadigt fungerende syddør.

Tagværkerne i kirken er af forskellig alder. Over koret og skibet er de ældst, med bevarede egebjælker fra middelalderen, men dog med en del yngre reparationer, som blev lavet med fyrretræ.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge, som står i kontrast til de blotlagte kvadersten og mursten på hhv. korbuen og tårnbuen. Der er ikke kendskab til kalkmalerier i kirken.

Inventaret i Skrave Kirke er fra flere forskellige perioder. Særligt 1700-tallet er stærkt repræsenteret, men der er også indslag fra både den ældste middelalder og nyere tid.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Døbefonten er usædvanlig for Sønderjylland og er dekoreret med en stor ranke på kummen, mens foden har dybt indhuggede tvillingearkader.

Fra middelalderen stammer også en Anna Selvtredje-figur, som forestiller Jomfru Maria med Jesusbarnet og hendes mor. Figuren, som nok er fra slutningen af 1400-tallet, har med al sandsynlighed oprindeligt indgået i en gotisk altertavle eller i et sidealter.

Som alterprydelse tjener en korbuekrucifiksgruppe fra 1700-tallet. Foruden den korsfæstede Kristus forestiller den også Jomfru Maria og Johannes, som flankerer Kristus.

Prædikestolen er fra engang efter 1740, hvor man ved, at kirken agtede at anskaffe en ny prædikestol. Den er opbygget af fem fag, som er enkelt udsmykket med fyldningsfelter og forgyldte indskrifter. På prædikestolshimmelen, der er fra slutningen af 1700-tallet, ses Christian 7.s kronede monogram.

Af gravminder i kirken kan nævnes to mindetavler over en falden i den 1. Slesvigske Krig 1848-1851 og over 14 faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918. I våbenhuset findes desuden to gravstene fra hhv. 1634 og 1790, mens der på kirkegården findes en fra 1750.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Skrave Kirke på sogn.dk