Skodborg Kirke

Den gamle kirkegård er irregulært formet og omgives af dobbelte jordfyldte kampestensdiger. Hovedindgangen til den gamle del findes mod øst, på ”Brudepladsen”, og mod syd fører en låge ud til vejen, hvor der findes en annekskirkegård fra 1910.

Skodborg Kirke er muligvis ikke den første på stedet; der kan før have ligget en trækirke. Denne antagelse skyldes, at man har fundet en vinduesramme lavet af genbrugt træ fra en ældre bygning.

Den nuværende kirke har korsform, hvoraf den vestre del består af et romansk skib, som primært er bygget af rå kampesten, samt med sokler og hjørner af tilhuggede granitkvadre. I gotisk tid blev våbenhuset syd for skibet og korforlængelsen mod øst bygget til. Korsarmene mod nord og syd, klokkestablen over skibets vestgavl samt tagrytteren (den lille tårnlignende konstruktion over korsskæringen) er alle fra 1858-1859.

Oprindeligt bestod kirken foruden skibet af et kor og en apsis, som sidenhen er forsvundet. Af samme årsag er der kun bevaret få oprindelige detaljer fra kirkens opførelsestid. Disse detaljer omfatter bl.a. de to små vinduer i skibets nordvæg og den smukke syddør med sine dobbelte søjlepar. Den tilsvarende oprindelige norddør er muret til.

I sengotisk tid blev apsissen på korets østende erstattet af en forlængelse af koret mod øst, som blev bygget af munkesten og genbrugte sten fra den nedrevne apsis. På østgavlen ses en fin dekoration med blændinger, dvs. dekorative murnicher, med fem høje blændinger som flankeres af to cirkelblændinger. De tre midterste af højblændingerne er lavere end de to yderste for at give plads til et kunstfærdigt udført muret kors, hvis korsarme også ender i små cirkelblændinger.

Våbenhuset syd for skibet er også fra gotisk tid og af munkesten, men stærkt præget af ombygninger i 1800-tallet og 1900-tallet.

I 1858-1859 gennemgik kirken en omfattende ombygning, hvor kirken fik en helt ny karakter. Det oprindelige romanske kor blev revet ned, og en korsskæring tog dens plads. Nord og syd fra det gamle kor blev de to korsarme opført i nyromansk stil, udsmykket med rige blændingsdekorationer på gavlene. Over korsskæringen blev den høje, spidse tagrytter hejst, og ved vestgavlen blev rejst en klokkekam, hvor klokken kunne hænge.

Tagværkerne er af forskellig alder med middelalderlige fag af egetræ over skibet og korforlængelsen; andre steder er fagene yngre.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og det flade træloft i skibe og korsarmene, som står i kontrast til korets hvælvede loft fra 1858-1859. I samspil med kirkens store vinduer skaber de hvide vægge og det lyse, gule teglstensgulv et lyst og regulært indtryk.

I skibets sydmur ses et glasmaleri fra 1968 af kunstneren Mogens Jørgensen med titlen ”Den yndigste rose”.

Inventaret i Skodborg Kirke er fra flere forskellige perioder, helt fra kirkens opførelsestid og særligt præget af nyere inventarstykker fra 1900-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som dog er stærkt præget af en ophugning i 1922. Den usædvanlige font er udsmykket med en ranke langs kummen og tre skikkelser der holder i hånd hele vejen rundt langs fonten, nærmest som om de danser.

Altertavlen fra 1610 er i renæssancestil og ormentlig udført i samme værksted som altertavlen i Åstrup Kirke. Den centrale udsmykning er et maleri af Kristus på korset fra 1928, mens tavlens øvrige felter indeholder bibelcitater i forgyldt skrift på sort baggrund.

Prædikestolen i bejdset træ på en muret fod er fremstillet i 1949 efter tegning af arkitekten Viggo Hardie Fischer og med relieffer af billedskæreren Walter Nielsen. Reliefferne på prædikestolen forestiller bl.a. Guds Lam og fredsduen. Også kirkens bænke er fra 1949 og tegnet af Viggo Hardie Fischer.

Af historiske gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1756 på korets nordvæg, samt på kirkegården et monument sat over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Mogens Jørgensen

• Danmarks Kirker
• Skodborg Kirke på sogn.dk