Skallerup Kirke (Hjørring Kommune)

I romansk tid blev langt de fleste kirker opført af natursten. Dette gælder også i Skallerup Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.

I kirkens ældste dele, nemlig koret og skibet, er der bevaret enkelte oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Af disse er syddøren bevaret i udvidet tilstand, mens norddøren er tilmuret. Fra to oprindelige vinduer er der bevaret overliggere af granit, som er indmuret i korets sydmur. Også korbuen mellem koret og skibet fremstår som ved opførelsen.

Kirken blev væsentligt udbygget i sengotisk tid. Her var munkesten, altså store mursten, blevet det nye foretrukne byggemateriale, og dette dominerer derfor også i tilbygningerne. Sakristiet på korets nordside er også delvist bygget af granitkvadre. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en stor, spids bue – et arkitektonisk træk, der kendetegner perioden, hvor tårnet er bygget. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest.

Indvendigt præges det store kirkerum særligt af de hvidkalkede vægge og det kassetteinddelte, flade bræddeloft, som er malet i en blågrøn farve. Blikket orienterer sig naturligt mod den forgyldte altertavle, som visuelt indrammes af den ukalkede korbue.

Kirkens ældste inventarstykker er døbefonten af granit og det kvadermurede alterbord, som begge er fra romansk tid. I alterbordet er der en lille gemmeniche til opbevaring.

Døbefonten er udsmykket med et udhugget bælte på den forholdsvis brede fod, og på kummen er den udsmykket med et dekorativt bånd under mundingen.

I kirken findes også et sengotisk korbuekrucifiks, som blev istandsat i 1914.

Fra 1529 stammer et skab med minuskelindskrift, som er opstillet i koret.

Både altertavlen og prædikestolen er fremstillet af samme håndværker, Niels Ibsen, i 1600-tallet.

Altertavlen er en lutheransk fløjaltertavle fra år 1600. At den er en fløjaltertavle vil sige, at den er opbygget som et skab med låger. På lågerne er der forgyldte indskrifter, mens skabet er udsmykket med et maleri af Kristus med to kvinder.

Prædikestolen er fra 1605 og er opbygget på egnstypisk facon med seks fag i alt, hvoraf de tre springer frem som en karnap.

I koret findes desuden en anetavle fra 1600-tallet, altså et stamtræ, over et adeligt ægtepar, hvis slægt historisk blev begravet under koret.

Kirkens klokker er fra 1562 og 1789. Særligt den yngre er interessant, da den blev bjærget i 1875 fra vraget af det engelske krigsskib The Crescent, som sank ud for Mårup i 1808. Denne begivenhed findes der en mindetavle om i Lønstrup Kirke.

Af gravminder i kirken kan nævnes en gravsten fra 1640 samt to kisteplader fra hhv. 1667 og 1706. På kirkegården findes en gravsten fra romansk tid.