Faktaboks

Skads Kirke
Sogn
Skads Sogn
Provsti
Skads Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Esbjerg Kommune
Skads Kirke

Skads Kirke set fra sydøst. I kirkens murværk er der bevaret detaljer fra opførelsestidspunktet, fx de oprindelige vinduer og markeringen af de oprindelige døre som nicher.

Skads Kirke
Af .

Skads Kirke er en sognekirke, som ligger i den nordvestlige udkant af landsbyen af samme navn, med udsigt over markerne mod vest.

Kirkegård

Siden middelalderen er kirkegården kun blevet udvidet mod vest. Rundt om kirkegården er der stensatte jorddiger. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport mod øst, mens der også findes porte i vest- og norddiget. På kirkegården findes et kapel lidt sydvest for kirken fra 1950, mens graverhuset nord for kirkegården er fra 1987.

Kirkebygning

Skads Kirke

Skads Kirkes tårn har siden det blev bygget i senmiddelalderen haft pyramideformet spir, hvilket ellers i mange andre kirker er tilføjet i baroktiden.

Skads Kirke
Af .

Kirken er en statelig romansk bygning, knap 33 meter lang, som består af et kor og et skib af granitkvadre fra omkring år 1200. Disse bygninger blev tidligt forlænget i både øst og vest, koret til dobbelt størrelse, skibet med godt en tredjedel. Disse forlængelser blev også bygget af granit, men med mindre afsnit af tufsten. I senmiddelalderen blev der tilføjet et tårn i vest samt et våbenhus mod syd, som blev revet ned ved en hovedistandsættelse i 1891-1892.

Til trods for at murværket i kirken i stor grad blev bygget om ved hovedrestaureringen i 1891-1892, er flere detaljer fra opførelsestiden bevaret helt til i dag, blandt andet kirkens døre. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Selvom disse døre i dag er muret til, er de stadig synlige som udvendige nicher. Også præstedøren i korets sydside er oprindelig. Den blev genåbnet i forbindelse med førnævnte restaurering. Da kirken blev forlænget i romansk tid, havde den i alt tretten små, rundbuede vinduer. Af disse er 10 bevaret i forskellig stand, enten som endnu fungerende vinduer (navnlig på nordsiden), eller som nicher, der er synlige i det udvendige murværk.

Det lille tårn af munkesten ved skibets vestende ligner på flere punkter det i Bryndum Kirke, men adskiller sig ellers fra flertallet af egnens kirketårne. Oprindeligt var der ikke forbindelse mellem tårnrummet og skibet, og helt fra første færd var tårnet afsluttet med et pyramideformet spir, hvor de fleste kirketårne på egnen ellers har saddeltage eller spir fra baroktiden. Først i 1891, hvor det gamle våbenhus blev revet ned, blev der skabt forbindelse mellem tårnrummet og skibet, da tårnrummet i den forbindelse blev indrettet til våbenhus, og forsynet med indgangspartiet i sydmuren.

Kirkens tagværk stammer i al væsentlighed fra ombygningen i 1891-1892.

Indvendigt er kirkerummet præget af sine smukt kalkmalede hvælvede lofter og de generelt hvidkalkede mure, som står i slående kontrast til de blotlagte kvadretriumfmuren mellem koret og skibet.

Kalkmalerier

Kalkmalerier i Skads Kirke

Kalkmalerierne i Skads Kirke viser ornamental udsmykning på ribber og bue samt i hvælvenes kapper.

Kalkmalerier i Skads Kirke
Af .

Kirkens fem hvælvfag er udsmykket med en stor dekoration fra ca. 1500-1520, udført af den såkaldte Liljemester, som også har udsmykket flere andre kirker på egnen. Liljemesterens navn kommer virkelig til sin ret i Skads Kirke, hvor særligt de store liljer falder i øjnene i samspil med de mange malede sparrer (pile) og øvrige blade og ranker.

Inventar og gravminder

Foruden den romanske granitdøbefont er der af kirkens middelalderlige inventar kun bevaret en rest af en figurgruppe, der har hørt til en sengotisk altertavle (nu i Esbjerg Museum).

Kirkerummet domineres af det træskårne renæssanceinventar, der er kommet til i to hovedomgange. I årene 1586-1587 blev den enkle prædikestol og en nu forsvunden altertavle sat op. Omkring tredive år senere blev dette inventar fornyet og moderniseret i højrenæssancestil på foranledning af kirkeværgerne.

I 1618 blev prædikestolens himmel tilføjet, og to år senere opsatte man den nuværende altertavle, der ikke blot bærer navne på kirkeværgerne, men også deres små portræthoveder.

Fra samme tid er alterstagerne, der dog først er skænket af kirkeejerne 1749, og 1600-tallet er yderligere repræsenteret af en usædvanlig ”støtte” under prædikestolen, som er lavet af en gammel skibsdel.

Stolestaderne, dvs. bænkene, har paralleller i sønderjyske kirker, og dateres øjensynligt af det skårne årstal ”1737” og det malede ”1754”, som måske daterer, hvornår stolene først blev malet.

Altertavlens malerier blev i 1930 erstattet af de nuværende.

Af historisk interessante gravminder kan nævnes to mindetavler fra 1759 og 1790, samt to gravsten i selve kirken fra ca. 1710-1720 og 1743.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig