Sidi Bouzid er en by i det centrale Tunesien. Byen, som har 48.284 indbyggere (2014 folketælling), er hovedby i gouvernoratet af samme navn.
Sidi Bouzid
Sidi Bouzid og Jasminrevolutionen
Sidi Bouzid og de andre byer i regionen var indtil 2010 overset både fra ministerier og regeringen i Tunis. Det gjaldt både hvad angår udvikling og modernisering og den vigtige turisme. Men det ændrede sig med ét.
Den 17. december 2010 satte den 26-årige frugthandler Mohammed Bouazizi ild til sig selv i desperation over levevilkårene i byen og den nedværdigende behandling, han fik af de offentligt ansatte på kommunekontoret. Det ledte samme dag til voldsomme sammenstød mellem politiet og befolkningen i Sidi Bouzid.
Mediernes rolle
Samme år var mobiltelefoner blevet vidt udbredt i Tunesien, og befolkningen filmede politiets hårdhændede fremfærd mod demonstranterne og delte klippene på sociale medier. Den arabiske TV-kanal Al Jazeera opfangede som et af de første udenlandske medier, hvad der foregik i Sidi Bouzid og brugte klip fra sociale medier som dokumentation.
Mens de nationale tunesiske, statsledede medier håndterede demonstrationerne og de voldelige sammenstød ved at fortie og ikke dække dem, kunne den tunesiske befolkning samtidig følge demonstrationerne på Al Jazeera og de sociale medier time for time.
Protesternes udbredelse
De nedværdigende og hårde økonomiske forhold samt den offentlige administrations arrogance, som Mohamed Bouazizi og borgerne i Sidi Bouzid reagerede på, kunne mange tunesere identificere sig med. Snart bredte protester og demonstrationer sig til hele landet i det, der senere i Vesten blev kendt som Jasminsrevolutionen og Det Arabiske Forår.
De førte senere til, at præsident Zine Al Abedine Ben Ali, der havde ledet Tunesien med hård hånd i 23 år, forlod landet, og Tunesien påbegyndte en svær demokratiseringsproces.
Samfundsforhold i Sidi Bouzid
Sidi Bouzid ligger i det centrale Tunesien, hvor fattigdommen er allerstørst. Her lever 19 % af befolkningen – dvs. ca. hver femte tuneser – under fattigdomsgrænsen (2020).
Selvom området har gode forhold for landbrug, møder befolkningen i området store udfordringer for at udnytte mulighederne: der er mangel på vand og veje til at transportere høst og såsæd til og fra de øvrige områder i landet. Der mangler tidssvarende teknologi og viden, og endelig er det vanskeligt at erhverve sig jorden i området. Dette skyldes, at den er ejet af velhavende familier og forretningsfolk, som ofte er bosiddende i Tunis eller de andre store byer ved kysten.
Kvinderne og landbruget
Landbruget varetages i høj grad med håndkraft. Det er særligt kvinderne, der står for arbejdet i landbrugssektoren, fordi mange mænd enten søger arbejde i kystbyer som Tunis eller Sousse eller har forladt Tunesien for at søge arbejde i Europa. De kvindelige arbejdere i landbruget må ofte lade sig transportere tæt stuvet sammen på ladbiler til markerne, der kan ligge langt væk fra deres landsby. Dette er farligt og har resulteret i voldsomme ulykker, som har udløst demonstrationer over forholdene i området.
Mange af kvinderne er innovative og iværksættere og har bl.a. øje for mulighederne for at gøre området førende inden for økologiske fødevarer. Men det kræver investeringer, som trods de mange løfter efter Jasminrevolutionen fortsat er meget begrænsede.
Der dyrkes tomater, vindruer, løg og en lang række andre grøntsager, der forsyner det meste af Tunesien. Derudover er der en stor olivenproduktion, og nogle af den eneste industri, der er i Sidi Bouzid er olivenmøller, der presser olivenolie ud af olivene fra området.
Læs mere i Den Store Danske
Eksterne links
Fagansvarlig for Tunesien
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.