Tunesien - økonomi, Tunesien havde fra uafhængigheden i 1956 og 30 år frem en socialistisk inspireret økonomi, som i høj grad var baseret på statsligt ejerskab og regulering samt på konkurrencebeskyttelse. I 1986 tvang faldende oliepriser og store betalingsbalanceproblemer imidlertid regeringen til at anmode Den Internationale Valutafond om økonomisk støtte. Modkravet til Tunesien var at iværksætte markedsøkonomiske reformer og føre en stabilitetsorienteret økonomisk politik. Siden har finans- og pengepolitikken været rettet mod at begrænse underskuddet på de offentlige budgetter og holde inflationen lav, mens konkurrencen i økonomien er øget, bl.a. gennem privatiseringer af statslige virksomheder og liberaliseringer af investeringslovgivningen, den finansielle sektor, kapitalmarkederne og udenrigshandelen. Siden 2000 har reformtempoet været bremset af hensyn til landets store arbejdsløshed. Økonomien er ret alsidig og stabil med vækstrater i 2003-05 på 4-5%; ustabil nedbør og attentater har i de senere år medført tilbageslag. Valutaen, dinar, blev gjort konvertibel i 1993, og i 1995 underskrev Tunesien som det første arabiske land en associeringsaftale med EU, der bl.a. sikrer fri handel for industrielt forarbejdede varer mellem parterne over en 12-års-periode.

Tunesiens vigtigste handelspartnere er Frankrig, Italien og Tyskland, som tilsammen tegner sig for ca. 60% af udenrigshandelen. Handelsunderskuddet modsvares delvis af turistindtægter og overførsler fra tunesere i udlandet. Danmarks eksport til Tunesien var i 2005 på 141 mio. kr., mens importen derfra var på 32 mio. kr.

Læs mere om Tunesien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig