Sankt Nicolai Kirke (Skælskør)

Den romanske periode dækker årene 1050-1275. Sankt Nicolajs romanske dele er opført i den sidste del af perioden og er altså senromanske. De romanske kirker blev bygget i natur- og teglsten, og Sankt Nicolaj er opført i en blanding af rå og kløvet kampesten og munkesten, som er brændte teglsten i et større format end nutiden teglsten. Netop brug af munkesten, som man først anvendte hen mod den romanske periodes slutning og ind i gotisk tid, daterer kirken til den senromanske periode.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Den sydlige dør blev omdannet i midten af 1800-tallet mens den nordlige dør er tilmuret og kan anes gennem pudsen udvendigt. Af skibets oprindelige vinduer er der bevaret to i vestgavlen og to i nordmuren. I koret er der fire vinduer, to i nord og to i syd.

Af den romanske kirke er især den bevarede vestgavl på skibet bemærkelsesværdig. Den står i dag gemt af tårnet, men den har et stort dekoreret gavlfelt med bl.a. friser, konsoller og blændinger, dvs. murnicher.

Teglstenene (munkesten), som man begyndte at producere i løbet af middelalderen, gav nye muligheder for bygning og arkitektur. Man fik mulighed for at bygge hurtigere og lettere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Sankt Nicolai Kirke benyttede man sig af de nye teknikker i den gotiske periode. Omkring år 1300 opførte man således hvælvinger i hele kirken og man opførte tilbygninger i løbet af senmiddelalderen.

Sakristiet, dvs. et præsteværelse, er opført i munkesten og har et halvtag, som står i forlængelse af korets tag. Mod øst og vest er der halve gavle med blændingsdekorationer og trappeformede kamtakker.

Dobbeltkapellet, dvs. kapellerne for Omø og Agersøs menigheder, er yngre end sakristiet men opført i senmiddelalderen. Mod nord har bygningen en dobbeltgavl i gotisk stil med kamtakker og blændingsdekorationer.

Våbenhuset er også en middelalderlig tilbygning. Den er dog stærkt moderniseret i nyere tid, bl.a. med en skalmuring, dvs. at man har opført nyt murværk uden på det ældre murværk. Gavlen er opført i gotisk stil med kamtakker og blændingsdekorationer.

Tårnet mod vest er af slank udformning med to sideskibe henholdsvis mod syd og nord. Tårnets gavle er opført i gotisk stil med kamtakker og blændingsdekorationer.

Som noget af det ældste i kirkerummet er døbefonten, som er udført omkring år 1300. Den er udført af gotlandsk kalksten og har udsmykning i form af rundbuede felter på kummen. Over døbefonten hænger en enkelt udført fontehimmel fra 1700-tallet.

Altertavlen er trefløjet og udført i gotisk tid omkring år 1475. Den er indsat i en nyere indramning. I midterskabet er der en korsfæstelsesscene, mens der i sidefløjene er de tolv apostle med deres attributter. Figurerne fremstår i farverig bemaling på en baggrund af gulv.

En Mariafigur udskåret af træ fra omkring 1450-1500 er bevaret i kirken.

I koret er der opstillet tre gotiske korstole med henholdsvis fire, tre og to sæder. De er antagelig udført omkring 1500-1510 og har en ådring, dvs. bemaling der ligner træ, fra sidste halvdel af 1800-tallet.

Døren mellem kor og sakristi består af tre egeplanker og er angiveligt samtidig med sakristiet, altså fra omkring år 1500.

Prædikestolen er udført i senrenæssance fra 1630-1631. Typisk for perioden er den inddelt i fem fag, dvs. sider, som hver især har reliefskårne fremstillinger af Kristi liv. Fagene inddeles af karyatider, dvs. figurer, som fungerer som søjler. Karyatiderne forestiller evangelisterne. Prædikestolen er udført i en overgangsperiode, hvor barokkens former gjorde sit indtog. Lydhimlens udformning og udsmykning er således stærkere præget af barokken.