Sankt Hans Kirke (Hjørring Kommune)

Den romanske kirke består som nævnt af et kor og et skib. Mens koret overvejende er bygget af granitkvadre, er skibet i stedet af munkesten. Koret har formodentlig haft en apsis ved opførelsen og er nok noget ældre end skibet.

I den romanske bygning er der bevaret mange arkitektoniske detaljer fra opførelsen. Mest bemærkelsesværdig er de smukt udførte dekorationer på skibets ydermure. Murene er inddelt i felter, som øverst er afsluttet med rundbuefriser – et typisk træk for en række senromanske teglstenskirker, men usædvanligt velbevaret i Sankt Hans Kirke.

Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Syddøren er udvidet, men er fortsat i brug, mens norddøren er bevaret i oprindelig størrelse som en niche på ydermuren. Endnu i romansk tid blev den oprindelige apsis fjernet og erstattet med en lige mur, hvori man indsatte to høje, smalle vinduer. Også disse kan man se bevaret i tilmuret tilstand. I skibets nordøsthjørne findes også en gammel dør, som blev genåbnet i 1959.

I sengotisk tid (ca. 1400-1550) gennemgik koret en større forandring, da det forhenværende bjælkeloft blev erstattet med de nuværende hvælv. Våbenhuset på kirkens sydside blev tilbygget i midten af 1800-tallet og har tøndehvælvet loft.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og det flade, rødmalede træloft i skibet, som står i kontrast til korets hvælvede loft.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som dog ikke er skabt til kirken. Den kom i stedet til kirken i 1900-tallet fra Nationalmuseet. Den er udsmykket med en tovsnoning langs kummens rand og er stilistisk relateret til flere døbefonte på Roskildeegnen. Foden på kummen er fra 1900-tallet.

I kirken findes også et gotisk korbuekrucifiks fra omkring 1450.

I 1600-tallet gennemgik inventaret større forandringer, da både prædikestolen og altertavlen i hhv. 1602 og 1612 blev erstattet med de nuværende. Begge dele er skabt af den virksomme snedker Niels Ibsen, som samtidig var i gang i Sankt Olai Kirke, kun 200 meter væk.

Prædikestolen er et typisk eksempel på Niels Ibsens arbejde og deler da også mange fælles træk med den næsten samtidige prædikestol i Sankt Olai Kirke. Typisk for en lang række vendsysselske prædikestole er stolen i Sankt Hans Kirke opbygget med en centralt fremspringende karnap, mens fagene er opdelt af dobbelte, træskårne søjler. Selve fagene er udsmykket med rundbuefelter, hvori der er relieffer af englehoveder.

Den anselige altertavle er i renæssancestil og er udsmykket med tre felter med forgyldte indskrifter, mens det centrale felt indeholder et korsfæstelsesmaleri.

Under koret findes der en lukket gravkælder, som blev ryddet for begravelser i 1881.