Sønder Bjerge Kirke

Skibet er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Sønder Bjerge er skibet opført i rå og kløvet kampesten med tilhuggede kvadersten i hjørnerne.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af døren mod syd var der endnu spor i 1884, men denne er senere helt forsvundet. Den nuværende norddør er nyere, men sidder formentlig på forgængerens plads. Skibet har formentlig haft to vinduer i nordsiden og to i sydsiden. Kun et af disse kan påvises i dag, i nordmuren ind mod våbenhusloftet.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Også i Sønder Bjerge Kirke benyttede man sig af gotikkens nye muligheder for arkitektur og håndværk. Således opførte man hvælv i skibet og man udvidede og forlængede koret, således at kirken blev en langhuskirke, dvs. at kor og skib i det ydre går ud i ét.

Koret er opført i munkesten samt genanvendte kampesten fra det nedrevne kor. Kampestenene er lagt i bælter, hvilket anes gennem den hvide kalk. Østgavlen er udført i gotisk stil, med trappeformede kamtakker og blændingsdekorationer. Langs korets nord- og sydmur, øverst under tagudhænget, er der desuden en profileret gesims.

Tårnet er også opført i gotisk tid og har gotisk udformede gavle, som dog er blevet muret om i nyere tid. Gavlene har trappeformede kamtakker og blændingsdekorationer. Indvendigt dækkes tårnrummet af gotisk hvælv, og i det sydvestre hjørne er tårntrappen indbygget.

Våbenhuset er opført i nyere tid. Det er opført af nyere sten på samme sted, som et ældre, smallere våbenhus tidligere har stået.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit.

I korets østvæg er der indmuret et såkaldt monstransskab fra 1375-1475. Skabet er udført af træ med jernhængsler. Det er inddelt i to, hvoraf den nederste del er oprindelig. Et monstransskab blev i katolsk tid anvendt til opbevaring af det indviede nadverbrød, hostien.

Altertavlen er et fint sengotisk arbejde fra omkring år 1500. Altertavlen er trefløjet, og det midterste felt optages af en høj relieffigur af Katharina af Alexandria (helgeninde). Sidefelterne er delt på midten og indeholder relieffigurer med motiver af fornævnte helgenindes liv. Altertavlens fodstykke deles af små spir i tre felter, hvori der er små figurer. På altertavlen er der også indskrifter med gotiske bogstaver. På altertavlen er der oprindelig bemaling malet af den såkaldte Sønder Bjerge maler. Bemalingen præges af forgyldning og rød.

Et sengotisk korbuekrucifiks er ophængt i kirken. Det er udført omkring år 1500 og på korstræets ender er der firkløverformede felter med symboler for de fire evangelister. Krucifikset hang tidligere på dets oprindelige plads over korbuen, mellem skib og kor.

Prædikestolen er et bruskbarokarbejde fra 1643. Typisk for perioden er kurven inddelt i fem fag, dvs. sider, som adskilles af kvindefigurer på hjørnerne. I hver sides felt er der reliefskårne figurer, og prædikestolen prydes i øvrigt af bruskbarok ornamentik. Den samtidige lydhimmel har også bruskbarok ornamentik og desuden Christian 4.s monogram.