Roskilde Festivalens største scene, Orange Scene, hvis karakteristiske form også indgår i festivalens logo. Det oprindelige telt, kaldet canopy-scenen, købte festivalen brugt af The Rolling Stones i 1977. Foto fra 2010.

.

Roskilde Festival er en dansk pop- og rockfestival med en meget bred musikprofil og et engagement, der favner forskellige kunstarter, politiske dagsordener og aktivisme.

Festivalen er siden 1971 blevet afholdt hver sommer på Dyrskuepladsen i Roskilde. Pga. Corona-epidemien blev den halvtredsindstyvende festival først afholdt i 2022. Festivalen er blandt Nordeuropas største musikfestivaler.

I 2020 og 2021 blev festivalen aflyst pga. coronapandemien, men kom igen i 2022 og med et meget rost program i 2023.

De første festivaler

Festivalen blev afholdt første gang i 1971 under navnet Sounds Festival med inspiration fra bl.a. Isle of Wight-festivalerne i England i 1968-1970, Woodstockfestivalen i USA i 1969 og det spirende festivalmiljø i Danmark. Festivalen blev en publikumssucces, men en økonomisk fiasko.

Det udløste en reorganisering i 1972, og siden 1973 har enearrangøren været Foreningen Roskilde Festival, der har til formål "at støtte initiativer, der er til gavn for børn og unge, samt at støtte humanitært, andet alment velgørende, almennyttigt og kulturelt arbejde".

Foreningen har gennem årene uddelt over 400 millioner kr. til sådanne formål og ser sig selv mindre som festivalarrangører og snarere som fællesskabsaktører, der gennem eksperimenteren på festivalen og uden for prøver at arbejde for en bedre verden.

Festivalen vokser

Arena
Arena (tidl. Grøn Scene) bliver af mange opfattet som en af Danmarks bedste koncertsale. Teltet, der rummer ca. 17.000 tilhørere, virker som et stort, lukket rum, hvori koncerterne kan blive utrolig intense.
Af .
Licens: CC BY SA 2.0

I de første år havde festivalen én scene og 10.000-30.000 deltagere. Efter reorganiseringen voksede festivalen støt i antal deltagere, frivillige, artister og scener. I 1988 udvidedes den fra tre til fire dage – og i 1990'erne kom der en egen togstation og en radiostation til.

Det kulminerede publikumsmæssigt i midten af 1990'erne med over 100.000 betalende deltagere. I de år var halvdelen af gæsterne fra Danmark og resten fra især Sverige, Tyskland, Norge, Finland og USA.

I 2020'erne er det overvejende danskere, som besøger festivalen. Til gengæld er aldersspredningen blevet stadig større, og gennemsnittet ligger omkring 24 år.

Efter årtusindeskiftet blev festivalen udvidet til otte dage, heraf fire dages camping og forprogram samt fire dage inde på selve festivalpladsen. I 2023 var der i alt 205 musiknavne på de otte scener. Dertil kom kunstnere, forfattere, performere, talere, musikere, graffitimalere og arkitekter, der bidrog til det samlede program.

Festivalområdet er fortsat med at vokse og dækkede i midten af 2010'erne mere end 400 tønder land med publikumsareal, camping og parkering. De i alt ca. 130.000 gæster fordeler sig på 80.000 med partoutbillet, 20.000 med endagsbilleter og ca. 30.000 frivillige. I 1971 kostede en billet 30 kr. I 2023 kostede den 2400 kr. uden ekstra tilkøb.

Festivalens profil

Roskilde og vejret
Vejret er en vigtig og utilregnelig medspiller på Roskilde Festival og andre udendørs festivaler. Det skal ikke være for varmt og solrigt, så bliver der for varmt under teltdugene, og på de kilometerlange vandringer fra camping til festivalplads og mellem scenerne opstår der støvskyer. Det skal heller ikke være koldt og regnfuldt. Enkelte år er festivalen næsten blevet oversvømmet af uafbrudt regn i flere dage, men musikken blev ved. Her er det et øjebliksbillede på festivalens sidste dag i 2007.
Roskilde og vejret
Licens: CC BY NC SA 3.0

Med mange frivillige medarbejdere og et tæt samarbejde med lokale foreninger og organisationer har festivalledelsen både musikalsk og organisatorisk ført festivalen sikkert gennem skiftende tider, ikke mindst i de musikalske forandringer fra beat til rock og videre til electronica, verdensmusik og hiphop.

Fra 1974 til 2002 var Leif Skov hovedansvarlig for musikprogrammet. Han og senere medarbejdere har – ligesom resten af musikbranchen – lagt hippietiden med dens idealer og (manglende) organisation bag sig og bevæget sig mod et gennemprofessionelt og kommercielt baseret overflødighedshorn af musik fra undergrund til mainstream og fra lokale til internationale artister fra alverdens lande.

Det er dog sket, uden at Roskilde Festival er blevet til et gennemkommercielt foretagende. Idealismen fylder stadig, omend det er i en udgave for 2020'erne med tanker om bæredygtighed i centrum. Sloganet for 2024 lyder: ”Roskilde er 8 dage med musik, kunst, aktivisme, camping og frihed”.

Musikere

Det er klart danske bands, der har spillet flest gange på Roskilde Festival: Gnags (12), C.V. Jørgensen og D-A-D (11), TV-2 (9) og Povl Dissing (8). Blandt de udenlandske er det Elvis Costello (8), Bob Dylan, Nick Cave og The Cure (6) og Björk og Björn Afzelius (5).

Af andre bands kan nævnes: Ravi Shankar, Weather Report, Bob Marley and The Wailers, Talking Heads, U2, Lou Reed, The Ramones, The Clash, Metallica, Iggy Pop, Sonic Youth, Paul Simon, Ray Charles, David Bowie, Radiohead, The Beastie Boys, Kraftwerk, Portishead, Aqua, Wu-Tang Clan, Brian Wilson, Kanye West, Trentemøller, Prince, Gorillaz, PJ Harvey, Bruce Springsteen and the E Street Band, Rihanna, Rolling Stones, Stevie Wonder, Paul McCartney, Kendrick Lamar, , Eminem, Bruno Mars, Cardi B og Lil Nas X. Til og med 2023-festivalen har ca. 6.200 grupper/solister spillet på festivalen.

I de senere år er mange festivaler, herunder Roskilde, blevet kritiseret for den meget skæve kønsfordeling blandt de optrædende. Det var blevet imødekommet i stor stil i 2023-programmet.

Alternative fester

Roskilde og affaldet
De over 100.000 mennesker, der hvert år har fundet sammen på festivalen, producerer en masse affald. Her en dynge i 2011. Affaldssortering og generel miljøbevidsthed er blevet mere og mere centralt, og i dag er klimakrisen et hovedtema for både Roskilde Festival og andre festivaler.
Roskilde og affaldet

Med udvidelsen til otte dage blev campingområdet endnu mere centralt, end det var i forvejen. Der blev oprettet forskellige campingområder med hver sit tema, fx Loud eller Silent and Clean. Gæsternes udstyr blev også stadig mere omfattende, fx sofagrupper, store musikanlæg, der kunne være transportable, og enkelte gange endda hele huse. Husbyggeriet har fået sin egen dellejr. De mange teltfester er blevet sat lidt i system, men campingområdets fester udgør også i dag næsten en festival i festivalen.

Tragedien i 2000

I 2000 blev festivalen ramt af en tragedie, da ni unge mænd blandt publikum omkom foran Orange Scene under en koncert med gruppen Pearl Jam, fordi de blev klemt ihjel af presset bagfra. Festivalen overlevede dog både publikumsmæssigt og kunstnerisk, og den efterfølgende øgede satsning på festivalsikkerhed fik også positiv afsmitning langt uden for selve Roskilde Festival.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig