Rise Kirke er en fint bevaret romansk kirke med større til- og ombygninger fra den gotiske periode, der vidner om senmiddelalderens nye smag og behov til kirken. Desuden er der i kirken bevaret forskellig stykker inventar fra kirkens lange historie, heriblandt den imponerende store altertavle fra den sengotiske del af middelalderen.
Kirken ligger i den nordlige del af Store Rise omtrent fem kilometer syd for Ærøskøbing.
Den romanske kirke består af et skib og kor, der to gange er forlænget mod øst. I den sengotiske periode der den udvidet mod nord, har fået et våbenhus i syd og et tårn mod vest.
I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.
Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Rise er kirken opført i granit og kridt.
I koret har der oprindeligt været en præstedør, og i skibet har der været en dør mod syd og en mod nord. Præstedøren er muret til, men dens rundbuede overligger (tympanon) med relieffer er bevaret. Norddøren er muret til, mens syddøren endnu er i brug og med sin rundbuede overligger bevaret.
Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.
I den unggotiske periode omkring midten af 1300-tallet forlængede man i Rise Kirke koret mod øst. Omkring Reformationen i 1536 blev det forlænget mod øst endnu engang.
Fra omkring samme tid er våbenhuset på skibets sydside, tilbygningen på nordsiden (i dag ligkapel) og antageligt det store tårn, der vist har afløst et mindre romansk, som dog er muret en del om. Tårnet har et ottekantet, kobberdækket spir.
Taggavlene på skibet, koret, våbenhuset og kapellet er alle glatte med kamtakker, og i hvert tilfælde korets og våbenhusets er fornyet i slutningen af 1600-tallet, hvilket bevidnes af jernankre.
Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.
I Rise Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderens store altertavle er et prægtigt udført arbejde.
I koret står der en romansk døbefont af granit. Dens kumme er dekoreret med arkader, og den står på en kvadratisk fod med mandshoveder på hjørnerne.
Altertavlen fra den sengotiske periode er en skabstavle, som kan lukkes. Den viser scener fra Kristi lidelseshistorie, og i midten ses korsfæstelsen. Predellaen, dvs. altertavlens fodstykke, har et maleri af den sidste nadver fra 1600-tallet.
Prædikestolen fra 1624 er udført i renæssancestil. Den har i fagene arkader med relieffer af de fire evangelister. På hjørnerne er der tredobbelte søjler med høje, dekorative bælter om bunden.
Den middelalderlige kirkegård er bemærkelsesværdig, da den næsten er en perfekt cirkel. Den er i stor udstrækning bevaret, og det med en dørportal mod præstegårdshaven, som kaldes Munkeporten. På østsiden indgår den middelalderlige kirkelade i muren.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.