Power-to-X (PtX)

Power-to-X bygger på at spalte vand til brint og ilt via elektrolyse. Det er en velkendt proces, dog endnu ikke i storskalaproduktion.

Elektrolyse er meget energikrævende og en tredjedel af energien i den strøm, der bruges, går tabt. Derfor kræver Power-to-X store mængder strøm, der skal være vedvarende, hvis produktionen skal give klimamæssig mening.

Brinten kan anvendes direkte som energikilde i tung transport og industri, men det forventes, at hovedparten forarbejdes videre til e-metanol, e-kerosen eller grøn ammoniak.

De to første kan umiddelbart anvendes i gængse motorer, mens grøn ammoniak, som tænkes anvendt i skibsfarten, kræver andre motorer end den tunge bunkerolie, de fleste skibe sejler på i dag. E-metanol kan også bruges til at fremstille mere bæredygtig plast.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i marts 2022 en aftale, der skal sikre, at Danmark i 2030 har 4-6 GW (gigawatt) elektrolysekapacitet. Det er et ambitiøst mål, der sættes i relief af, at det første udbud af offentlig støtte til Power-to-X i oktober 2023 endte på fem projekter med en samlet kapacitet på 210 MW (megawatt). Den samlede bevilling til projekterne er på 1,32 milliarder kroner.

Fremstilling af Power-to-X kan medvirke til en bedre udnyttelse af den vedvarende energi ved at skrue op for produktionen, når vindmøllerne snurrer for fuld kraft, og skrue ned på vindstille dage. Det vil også være økonomisk fordelagtigt, idet elpriserne er lave, når elproduktionen er høj.

Nogle af de nye brændstoffer forudsætter, at der er genanvendeligt kulstof til rådighed, fx fra biogas og biomasse. Det kan også bruges til andre formål, og eksperter venter, at der bliver rift om det.

Energistyrelsen mener, at man også kan hente kulstof til Power-to-X fra CO₂, der suges ud af røgen fra kraftvarmeværker og affaldsforbrændingsanlæg. Denne teknologi anvendes endnu ikke i større skala i Danmark.

Elektrolyse kræver ikke alene meget energi, men også store mængder vand. Det er hverken bæredygtigt eller realistisk at bruge drikkevand til formålet. Alternativet er såkaldt teknisk vand, som for eksempel kan være overfladevand eller renset spildevand. Også ’rejektvand’ (spildevand) ses som en mulighed. Begge dele kræver lovændringer. Lovforslag ventes fremsat i løbet af 2024.

Udover rigelige mængder vedvarende strøm – som forudsætter en omfattende og hurtig udbygning af vind- og solkraft – er kapaciteten i elnettet også en udfordring.

Der er så mange spørgsmål, der skal håndteres i forhold til de ambitiøse mål for Power-to-X, at der i et vist omfang er tale om at asfaltere, mens man kører. Energistyrelsen har etableret en Power-to-X task force og et interessentforum, som behandler løsninger af de mange udfordringer.

Partierne bag Power-to-X-aftalen håber på, at den tidlige satsning på de nye teknologier kan skabe dansk eksport ligesom i sin tid udbygningen af vindkraft. Der er også planer om en rørforbindelse til Tyskland, som vil åbne for eksport af brint til tysk industri.

Den politiske interesse for Power-to-X deles af energibranchen, hvor flere af de tunge spillere indenfor udvikling af vedvarende energi, for eksempel Ørsted, er involveret i konkrete projekter.

• Klimapolitik
• Klimaændringer
• Danmarks energiforsyning

• Energistyrelsens task force og interessentforum